01 september 2012

Tid til forældre og en masse andet

Min kære forældre tog i dag turen fra fødebyen og ind til mig. Vi mødtes oppe i city til en god frokost, loppemarked, lidt osen og kaffen herhjemme i hyblen. Inden jeg skulle mødes med dem, havde jeg planlagt en hulens masse jeg ville, men efter at have stået i kø på apoteket i ALT for lang tid, var der kun lige tid til at smutte ind til en drop-in frisør og høre om de havde tid - det havde de! Så jeg har fået lettet i den tykke manke jeg rendte rundt med. Der er blevet tyndet GODT UD, der er kommet etager i - og jeg skal nu gennem den lidt kedelige fase med at få mit pandehår til at vokse samme længde som det andet. Det skulle ikke undre mig at jeg ender med at klippe pandehår igen på et tidspunkt.
'De gamle' - ja, det bliver de altså kaldt. Tihi. - gav frokost på Gertruds, derfra kunne vi spotte noget loppemarked - jeg ville nok nærmere kalde det antikmarked, for de vidste GODT hvad de ville have for tingene. Vi gik et smut derover, hvor der var skønne ting og sager. Gamle mælke- og ølkasser, et smukt smukt grønt skab, som jeg desværre ikke havde hverken råd eller plads til. Gamle kufferter, patentflasker, tallerkenrækker og fancy porcelæn. Nårh jah, så havde den ene stand også en hel stak Bjørn Wiinblad platter, som jeg ikke kunne stå for, da jeg jo langsomt var begyndt at arbejde på at få alle månedsplatterne. Jeg havde i forvejen 5, i dag fik jeg seks mere - så nu mangler jeg kun Maj måned, så er samlingen komplet. Så kan de komme op og hænge, og Larsen kan korse sig - men fred være med det. Ha ha! De gamle fik fingrene i en gammel patentflaske i 'stakit' fra Slotsbryggeriet - en rengøring, og så er der helt sikkert en skøn sag gemt inde bag det tykke lag støv. 



Ingen kommentarer:

Send en kommentar