23 juli 2012

Lige hvad vi trængte til!

I lang tid, faktisk i meget lang tid, har Larsen og jeg haft travlt med en masse - en masse at se til hvert for sig. Derfor har forholdet været lidt på 'standby' og alle de små ting i hverdagen, har været skubbet til side. Det gik for alvor op for os, her i weekenden, at det var længe siden vi havde været sammen - sådan rigtig sammen. Sådan kæreste-date-holde-i-hånd-kun-se-hinanden-i-øjnene-sammen. Derfor valgte vi at i dag, skulle være kæreste-dag - i dag skulle være dagen, hvor vi lige kom ind i kampen igen og huskede hinanden og alle de små søde ting i hverdagen. Og da vi den anden dag fik en flot seddel for at passe hundene, ja hvad var så mere oplagt end at bruge den på en hyggelig dag sammen. Så vi tog i Zoo! Gik hånd i hånd, nød hinanden og fik kigget på alle dyrene. Vi var sammen, kun os, bare os, alene. Det var lige præcis hvad vi havde brug for!


Ingen kommentarer:

Send en kommentar