I går havde jeg den største lyst til at blogge, blogge om al den elendighed jeg følte i går. Men jeg blev enig med mig selv om, at det altså bare var småting og at jeg ikke burde belemre nogle med mine små irritationer. Derfor undlod jeg at blogge om det - og ved i hvad... Det gik over! Så nogle gange, så burde jeg hanke lidt op i mig selv og liiiige tælle til 10... og så kan jeg altid blogge om det senere, hvis det ikke går over. Jeg er voldsomt plaget af allergitesten på ryggen. Indimellem klør det helt ekstremt! I dag har jeg dog måtte tage plastrene af - nu skal det så bare have luft, og imorgen skal jeg op og tjekkes igen. Håber det hele er som det skal være. At jeg ikke har svedt for meget osv. så der ikke kan findes nogle resultater. Som sagt var dagen i går, det rene møg. Lunten var ultra kort og jeg var irriteret over ikke at måtte klø mig, eller gå i et ordenligt bad. I dag er heldigvis meget bedre - til trods for at gåturen med Chili faldt samtidig med at der blev slået græs nede på fodboldbanerne. Jeg er jo også allergisk over for græs, især det nyslået. I dag tager vi lige en slapper. I dag drømmer vi. Larsen og jeg er begge hjemme i dag. Vejret er gråt. Vi bliver indendøre. Med dyner, serier, hund, ildere og frugtsalat - det hele i sofaen. Dét er altså hygge!
For tiden drømmer jeg rigtig meget, både i vågen og sovende tilstand. Drømmene i vågen tilstand er nu de sjoveste. Jeg drømmer om fremtiden. Om engang at blive Fru Larsen. Blive veterinærsygeplejerske. Finde en skøn lejlighed. Få små Larsen'er. Tabe en masse kilo. Blive hundeejer. At Larsen finder en elevplads. Uh, bare at skrive om det, giver mig et sug i maven - på den fede måde. Jeg elsker at drømme om fremtiden, så længe det forbliver drømme og at de ikke pludseligt ændrer sig til bekymringer. Det arbejder jeg meget på for tiden. Ikke at bekymre mig om alting. Og så tager jeg så vidt muligt én dag ad gangen - og nyder dem. For det meste. Vi kan jo alle have dårlige dage, ikke?

Sikke nogle dejlige drømme du har.
SvarSletI går fik jeg din skønne pakke. Tusind tusind tak. Jeg er vildt glad for den.
God bedring og held og lykke med testen.
Knus Merete
Åh, det var godt at høre. Godt at du kunne bruge dem.
SletJo tak skal du have - der går forhåbentligt længe før jeg skal prøve sådan en test igen.
Kh. Lisa