Det gratis loppemarked

Vores kære, søde og altid venlige nabo flytter lige om lidt - til stor ærgelse for os, for det er virkelig en nabo vi kommer til at savne. Hun er uden tvivl den bedste nabo vi nogensinde har haft. Vi har været i naboer i 3 år, hun flyttede ind kort efter os og vi har altså bare haft et fantastisk naboskab. Det er ikke enhver nabo man kan få lov til at låne grill, stavblender, bil eller lejlighed af for den sags skyld. Det kunne vi. Hver gang vi har skulle hente de store sække træpiller til tosserne, har vi fået lov at låne hendes bil - og til mange andre smutture. Til nytår var hun ikke hjemme, men alligevel fik vi lov at låne hendes køkken, så Larsen virkelig kunne udfolde sig med nytårsmenuen. Men nu er det slut. I weekenden rykker hun og datteren hele vejen til Jylland.

De sidste mange uger har hun været i gang med at pakke ned, og i denne uge er slutspurten sat i gang. Ting bliver skrottet og ting bliver givet til genbrug. Ting bliver også tilbudt naboerne - i dette tilfælde os.

Larsen kom ind til formiddag og bad mig hoppe i noget tøj, for naboen ville have vi skulle kigge nogle kasser igennem, inden hun skulle på lossepladsen - ehm, ja okay! I går fik jeg en strikkjole af hende - til trods for at hun er åleslank og jeg ikke er. Men hey, hvad der er oversize til de slanke damer, kan indimellem passe mig. Jeg hoppede i tøjet, og vi indtog nabolejligheden hvor der stod 2 flyttekasser med ting og sager, som vi måtte rode igennem og tage lige hvad vi havde lyst til. Årh JA TAK! Larsen rullede allerede øjne og tænkte sit, da han så mit ansigtsudtryk over kasserne. De bugnede af lækre sager - hun har jo altså god smag, hende nabo der. Og Larsen, ja han fik bare at vide, at han kunne have ladet være med at sige noget til mig, og bare have været gået derind selv. Ris til egen rumpe. 

Alle disse skønne sager på bordet er nu vores.

Bl.a et keramikfad fra rice og kopper fra Kähler.

En ny elkedel og potter og pander blev det også til.

Og denne skønne brød-krukke. Åh jeg har været misundelig længe.
Nu er den min, til trods for at Larsen vidst nok sagde nej. Hmm.

Nårh ja, sådan en 'fangst' kræver jo plads. Så tak til nabo for at have fået os i gang med at rydde godt ud i lejligheden og i gang med, hvad der nok er forårsrengøring nr. 180 - er der grænser for hvor mange forårsrengøringer man må lave? Nu er her i hvert fald rart at være og så med nye sager - helt gratis!