27 februar 2012

Back to work!

Det er lige præcis hvad jeg har været i dag - i hele 7 timer. Jeg ville faktisk have taget et billede, i morges da jeg gik på arbejde, som skulle deles med jer. Men i min iver efter at nyde stilheden, solopgangen over åen og en masse fuglekvidren - ja, så var jeg pludselig fremme på job, og glemte alt om billede. Og det var altså ikke det værd, at tage et på hjemvejen - for der var det kedeligt og gråt. Det var skønt at være tilbage - og også en smule mærkeligt. Det var som at have første dag, men på et sted man kender ud og ind. På den tid jeg har været væk, er der sket en masse, så der var lige nogle ting jeg skulle sættes ind i. Men ellers så gik det smertefrit - og jeg elskede at være tilbage og give en masse smil, yde en masse omsorg og bare være til stede for de ældre. Indtil videre er det min eneste vagt i denne uge, da jeg starter roligt op - og stadig er delvist sygemeldt. Men det går i den rigtige retning - and I love it! 

Efter job var jeg faktisk rigtig træt! Men fik tvunget mig selv ud i gråvejret igen, og kom op på posthuset med give awayen til Carina - så nu er den sendt. Fik også handlet lidt ind til nem aftensmad og traskede så hele vejen hjem igen. Fik luret lidt computer - og gæt så lige - den (på det seneste) ekstremt friske og overskudsagtige Lisa... faldt i søvn på sofaen, og vågnede først da Larsen kom hjem og gav mig et kys i panden. Eeehmm... det var vidst hårdere end beregnet, at starte på job igen!

Og bare for ikke at lave et billedløst indlæg, så får i lige en forsmag på min kære brormands nye indretning af hans værelse. I sidste uge, fortalte han mig om sine drømme, og jeg blev, med frie hænder, sat på opgaven at indrette mit gamle værelse. I dag har de så været rigtig aktive derhjemme og brormand har fået et lækkert podie på sit lille bitte værelse - man er vel bidt af en gal mode-dims, hvis man vil have et podie på sit værelse? Men fedt ser det ud! Min skønne bror har jo altså også en blog, som har haltet lidt på det seneste - men nu har han givet udtryk for at der skal ske lidt - og hvad er bedre at starte op på ny med, end boligindretning - følg med hos min elskede brormand lige her!

Det fine mini podie + gren-bøjlestangen...
Hvem der bare havde plads til sådan en 'garderobe!

4 kommentarer:

  1. Ja man glemmer helt, hvilket aktivitetsniveau man i VIRKELIGHEDEN havde, før man gik på dvaletilstand... Så er du forberedt på, hvordan det er at komme tilbage efter barsel! :-D
    Men tillykke med at være tilbage i job, det føles også dejligt, ik`! :-)
    Hils broderen din og ønsk ham tillykke med runway'en ;-b
    Knuz Brien

    SvarSlet
    Svar
    1. JO det gør! Og tak :)
      Åh, havde da slet ikke tænkt på at sammenligne med barsel, men du har da så evigt ret.
      Åh, det skal jeg gøre - men er sikker på han vil blive glad for en kommentar fra andre end hans blog-syge søster ;)

      Kh. Lisa

      Slet
  2. Sikke en fin blog du har, er helt vild med skriften, den gør det lidt mere personligt! (:

    xoxo.
    /ceciliehansen.com

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak for det - ja, skriften faldt også i min smag,med det samme jeg så den :)

      Kh. Lisa

      Slet