... i dyner, tæpper og puder. Det er hvad jeg er i skrivende stund. Når det er sådan, så er det godt at jeg kan blogge på telefonen, fra sengen og beklage mig til jer. Det holdt hårdere end først antaget, at være ude i den virkelige verden i går. Jeg bøder i dag - jeg bøder hårdt. Veninden har lige været forbi med min taske fra weekenden, hun skulle have noget foder med retur og så fil jeg da lige lidt medynk over at være så dårlig. Jeg er nu heller ikke et kønt syn i disse dage. I aften har vi sagt ja til at spise hos familie - vi bliver heldigvis hentet. Håber jeg kan få lidt farve i kinderne inden, i ved, se lidt menneskelig ud. Imorgen drager jeg mod fødebyen, hvor jeg skal hjem til moooaaaar og have en masse omsorg. Jeg glæder mig - min kære bror havde ellers planer i weekenden, men de blev aflyst, så nu kan han hjælpe med at tage sig af sin ret så ynkelige søster. Mon ikke også godt han vil det?
I aftes brugte jeg bogstavelig talt HELE aftenen på neglelak. Havde ingen tålmodighed, og det resulterede jo i ridser, lak der klumpede og lak alle vegne. For dælan hvor ville jeg ønske at det bare kunne tørre med det samme det skidt. Anyways, i disse dage ser mine negle sådan ud. Det pynter da lidt på den kedelige og blege sygdoms-tilværelse.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar