Bank bank...

Virkeligheden banker for alvor på. I morgen tidlig klokken alt, alt, ALT for tidligt, bipper min alarm, og så er det ellers bare i tøjet og på cyklen. I morgen starter jeg på arbejdsmarkedet igen. Kl. 7. Jeg gruer. Ikke så meget for stedet og menneskerne jeg skal arbejde med, er selvfølgelig spændt, men det skal nu nok gå. Jeg gruer mere for hvordan jeg klarer det. Jeg har gået hjemme i lidt over halvandet år. Så bare tanken om, at skulle op og være klar, og nu skal have en dagligdag til at fungere med endnu mindre tid, det gruer jeg lidt for.

Nårh jah, så gruer jeg også for hvordan jeg kommer til at klare de 7-8 km på cykel der er til arbejdet. Det er jo 100 år siden, at jeg har cyklet så langt hverdag. Men hey, man kan da håbe det kommer til at gøre noget ved formen...

 

Er ikke et sekund i tvivl om, at jeg at dødhamrende træt efter at have været på arbejde i 8 timer - det er jo meget normalt, når man starter nyt. Det der har ændret sig, er jo så bare, at i modsætning til førhen, så kan jeg ikke bare gå hjem og lægge mig på sofaen og sove eftermiddagen væk. Nu har jeg jo et barn der skal hentes hos dagpleje og hygges med, for ikke at tale om at der også skal laves mad og ordnes alt muligt andet. Alt det har jeg jo kunne gå og gøre i dagtimerne, indtil nu. Jeg er virkelig spændt på hvordan jeg klarer det - og er ærlig talt lidt glad for at når vi når juli, så har Larsen ferie, og så tager han sig forhåbentligt af nogle af de huslige pligter. Jeg har også selv ferie i starten af juli, så det er kun lige en opstart på 14 dage. Men puuuuh, det kommer til at trække tænder ud, og ender med garanti med at gå i seng samtidig med pigebarnet. Den første uge kommer til at gå med intro af diverse ting, så jeg skal nok blive fyldt godt op i hovedet også. Men altså - jeg glæder mig nu også. Glæder mig til at få en hverdag som arbejdende mor - også selvom det kun er indtil 1. sep. ♥