28 juni 2014

Hej Hverdag

Bum, så ramte hverdagen - og det er faktisk ret så skønt. Men det er altså også hårdt! De to første arbejdsdage, priste jeg mig lykkelig over at Larsen var hjemme, for jeg havde absolut ingen energi da jeg kom hjem. Jeg sad ret op og ned og sov, med åbne øjne. De efterfølgende dage var jeg alene med pigebarnet, men det var lidt nemmere, da jeg 'bare' havde været på kursus i de dage. Men det er da helt bestemt en ting jeg lige skal vænne mig til. Torsdag havde jeg lidt krise - jeg følte ikke at jeg havde set mit barn den dag. Fra jeg hentede hende til hun faldt i søvn i min favn, gik der 3½ time - det var det eneste jeg fik set hende den dag. Af samme grund, kunne jeg heller ikke helt få mig selv til at lægge hende ind i seng, så endte med at sidde med hende sovende i mine arme, i en halv times tid. Fredag havde jeg heldigvis fri, og kunne se frem til flere timer med pigebarnet, da der var forældre-somme-hygge i legestuen. Ja, jaaa, det er jo en del af vores liv nu med forældre-sammenkomster.

Det er fedt at være startet på job. Det er skønt at kunne gøre sig nyttig og 'blive brugt' på en anden måde end 'bare' at være mor. Jeg er allerede begejstret for stedet og glæder mig til at være der sommeren over. Én arbejdsuge mere, og så, til trods for jeg lige er startet - har jeg ferie. 14 dage med mand og barn, som bl.a skal stå på alene-besøg hos min kære bror, veninde-barn-playdate, fødselsdagsfejring x 2 af vores skønne datter, og så ellers bare afslapning og nydelse af ikke at skulle noget. Pigebarnet har ferie i 3 uger, og manden har hele juli - så det ville undrer mig, hvis ikke der er dømt far-datter-hygge i stor stil.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar