Mors dag

Det er søndag, det er mors dag, og så er det i dag 10 måneder siden, at Marie Sofie kom til verden.
Vi piger har hygget hjemme, mens farmanden har været på job og sørget for god mad til en masse konfirmander og deres gæster.

Det er min første mors dag, egentligt ikke noget specielt i det, og så alligevel - jeg sidder med lidt blandede følelser, ikke noget voldsomt, men bare nogle tanker jeg har gjort mig. I min familie, har vi altid 'fejret' mors og fars dag, med en lille ting til enten mor eller far. Larsen derimod, går ikke op i det, han har i hvert fald ikke gjort det i al den tid vi har været sammen. Vi går heller ikke op i Valentins dag og alt sådan noget, men lige mors og fars dag, synes jeg er lidt hyggeligt. Der er ingen her der siger det skal være gaver som sådan, dyre eller store ting, men måske bare en lille form for 'tilkendegivelse' - og nu er Marie Sofie jo stadig så lille, at hun ikke lige kan tegne en tegning eller lave et eller andet fint, så tænker det er farmandens opgave at træde til. Men når han ikke går op i det, så bliver det ikke til meget 'fejring' af mig som mor. Men som sagt, så er det ikke noget jeg er dybt ulykkelig over, er jo ikke en 'material-girl' - det er bare nogle tanker jeg har gjort mig i dag, som med garanti er væk igen i morgen.
Min egen mor, fik jeg dog sørget for, sammen med min skønne bror. En fin dusk med et kort med vores kønne ansigter på, kom med bud i formiddags og vagte stor glæde. 

Marie Sofie er jo som sagt blevet 10 måneder i dag, det er lidt åndssvagt, så hurtig som tiden går. Men det gør den altså. Vi har hygget igennem i dag, hoppet i sengen, leget med drengene, sunget og danset, og været en tur uden i regnen, da vi skulle over efter avisen - Larsen sendte nemlig en besked hjem om, at han var i avisen, så den måtte vi jo altså lige hente. Det var en artikel om den asparges festival, der havde været inde i byen i går. De var kommet op på en ret sjov idé, noget med asparges og en boremaskine. For noget tid siden var han i tv, nu er han i avisen, hvad mon det næste bliver. Da pigebarnet og jeg var i gang med aftensmaden, blev vi glædeligt overrasket, for Larsen havde fået tidligt fri og kom hjem og spiste med os - jeg ELSKER når han er hjemme om aftenen, til at hygge med pigebarnet inden sengetid, og til at putte hende. Det er sjældent det sker, lige for tiden, det er jo konfirmationssæson, og der er meget at se til. Jeg ville lyve, hvis jeg sagde at jeg ikke glædede mig til alle konfirmationerne er overstået, og der forhåbentligt kommer lidt mere fritid til manden. ♥