Dagplejestart

Lige nu sidder jeg hjemme, Larsen er på arbejde og Marie Sofie er i dagpleje - jep, hun er der helt alene, eller ikke helt, for der er også et andet barn, og selvfølgelig dagplejemor S. Hun startede officielt i går, hvor vi var med. Vi var der i halvanden times tid - i går var der ikke andre børn, så det var måske en lille smule kedeligt for pigebarnet, men så hyggede hun sig med S.
Efter en lille times tid, sad Larsen og jeg og følte os lidt overflødige, Marie Sofie kravlede jo bare rundt og legede med alt legetøjet, så vi besluttede os for at gå ned og handle ind til aftensmaden. Dagplejen er nærmest nabo til en Netto, så vi var ikke længere væk, hvis nu det ikke gik. Men det gik helt fint. S fortalte at hun lige havde været kravlet ud i køkkenet, for at se hvor vi var, men der var vi gået, og så havde S taget hende med ind og lege igen. No worries. Da vi kom tilbage, sad vi lige et øjeblik, og gik så hjem. Marie Sofie kæmpede en brag kamp for at holde sig vågen på vej hjem og det lykkedes ikke - hun sad ret op og ned og sov i klapvognen.

I dag stod vi så op, spiste morgenmad og trillede ned til dagplejen igen. Det er en god gåtur på 15-20 minutter. Marie Sofie var glad og smilende og fjollede hele vejen derned. Da vi kom ind til S var der heller ikke noget, pigebarnet smilte endda til S. De sagde hej til hinanden og vi gik ind og hilste på det andet barn der var der. Larsen og jeg satte os, og Marie Sofie var hurtigt i fuld gang med at lege med biler. Så sad vi så der, igen, og talte og hyggede, men følte alligevel at det var lidt fjollet, bare at sidde der. Så da Larsen blev nødt til at køre på arbejde, aftalte vi at jeg også gik, og så blev vi enige om, at Marie Sofie skulle prøve at spise med og sove til middag der. Det blev selvfølgelig besluttet i samråd med dagplejemoren. Hun mente ikke at der var noget i vejen for at prøve det allerede nu, så glad og tilfreds som pigebarnet havde været i går, og også i sidste uge, da vi var der til et møde. Så det afprøver vi så nu. Så jeg gik hjem og handlede ind på vejen.

Dagplejemor S har lige sendt en sms om at det er gået så fint til formiddag, og at hun lige har puttet Marie Sofie - det er SKØNT når man kan få sådan nogle beskeder. Om man er helt panisk over at aflevere sit barn, eller man tager det helt roligt, så er det stadig en dejlig ting, lige at få en update på hvordan det går med ens dyrebareste. Jeg er nu nok mest det sidste, jeg mener bare, hvis fornemmelsen over for den der skal passe ens barn er god, hvorfor så gå fuldstændig i koma over det? Men jeg vil så også sige at det ér super vigtigt, at kemien er god, og at man føler sig tryg hos den der nu skal passe, ellers kan jeg godt forstå der er nogle der ikke er vilde med tanken. Jeg har mange omkring mig, der ikke helt kan bære tanken om at skulle aflevere deres barn til pasning i institution eller lign. Men altså, jeg er jo heller ikke som de fleste, det har både jeg og min lille familie vidst efterhånden fundet ud af. Dog kan jeg ikke frasige mig, at jeg i søndags også var ekstremt spændt, og fik nævnt for Larsen, at hvis jeg nu ikke gik i seng og sov, så blev det ikke mandag. Men det gjorde det, og de sommerfugle jeg havde i maven, på vegne af pigebarnet, de blev let og elegant sluppet løs og kunne flyve hen og bosætte sig i en anden mave, for der var jo absolut intet at komme efter.

Nu ved jeg godt det kun er dag to, men det tegner godt og det ville jeg lige dele med jer. Er også godt klar over, at selvom hun klarer det super fint i dagplejen, så kan der komme efterreaktioner herhjemme, og så tager vi det med. Det er jo en stor ting, så selvfølgelig må hun reagere på det, hvis hun føler for det. Nu vil jeg svinge støvsugeren, og evt. sætte mig ud på altanen og nyde det gode vejr, inden der tikker en besked ind om at pigebarnet er vågnet og skal hentes. ♥