Ét er at barnet vokser og at man kan se det vokse og følge med i udviklingen herhjemme. Men når der pludselig, som i fredags, ligger et brev i postkassen til os, om at der er en dagplejeplads til Marie Sofie pr. 16. maj - ja, så synes jeg pludselig det går stærkt! I morgen skal jeg have ringet ind til kommunen og have oplyst hvilken dagpleje det er, og så skal vi forhåbentligt have aftalt et besøg i den nærmeste fremtid. Jeg er spændt! Og nervøs. Man håber vel altid at man finder det bedste sted, der overhovedet findes, når man skal til at aflevere sit aller dyrebareste hos en fremmed i flere timer om dagen - i ved, når hverdagen starter igen. Det bliver virkelig spændende og jeg håber håber håber at vedkommende kan tilbyde noget godt for vores barn.
Med hensyn til hverdagen, så ved jeg ærligt talt ikke helt hvad den skal byde på. Jeg er jo egentligt uden job, og selvom jeg nok godt kunne vende tilbage som afløser et eller andet sted, så er det måske ikke det mest optimale, for vores lille familie, rent økonomisk - jeg ville jo aldrig kunne tage alt hvad der kom af vagter, som jeg gjorde førhen. Det ville nok ende med kun at blive dagvagter og måske en aften/nat i ny og næ, hvis Larsen havde fri. Næh, så den hedder "at finde en fast dagvagt-stilling" - ELLER, som jeg også går og tænker meget over for tiden, noget helt nyt!
Når min barsel slutter her til sommer, så har jeg ikke været på arbejdsmarkedet i 1½ års tid, og det skulle måske være springet til noget nyt. Men hvad det lige skulle være, det er jeg ikke helt inde på endnu. Jeg leger med tanken om veterinærsygeplejerske, dyrepasser eller noget receptionist/sekretær-noget, måske endda noget med butik. Skal det være nogle af de sidstnævnte, så er jeg nok ude i at skulle i gang med nogle forskellige fag inden det kan lade sig gøre, da jeg ikke har nogen gymnasial uddannelse. Men alt det er jo noget jeg skal have sat mig ned og sat mig ind i, en dag i den nærmeste fremtid.
Samtidig med at jeg har blod på tanden over at sidde og undersøge og finde ud af hvad jeg kan blive 'når jeg bliver stor' - så sidder jeg også med følelsen af om det nu også er noget jeg kan. Jeg har altid kun arbejdet i plejen, som social- og sundhedshjælper. Jo, jeg har da haft et par afstikkere som personlig hjælper for folk, men det er jo stadig samme gren. En tanke der bliver ved med at hjemsøge mig er, at det er det eneste jeg kan. Hvilket jo overhovedet ikke er sandt, som op til flere også har påpeget, når jeg har nævnt det. Men alligevel, så spøger den. Det er endnu en ting jeg er spændt på, hvad hverdagen efter barsel vil byde på. Indtil jeg finder ud af det, vil jeg bare nyde vores skønne barn og hendes skøre påfund. Babyer og deres udvikling er da noget af det mest underholdende der findes.
Når min barsel slutter her til sommer, så har jeg ikke været på arbejdsmarkedet i 1½ års tid, og det skulle måske være springet til noget nyt. Men hvad det lige skulle være, det er jeg ikke helt inde på endnu. Jeg leger med tanken om veterinærsygeplejerske, dyrepasser eller noget receptionist/sekretær-noget, måske endda noget med butik. Skal det være nogle af de sidstnævnte, så er jeg nok ude i at skulle i gang med nogle forskellige fag inden det kan lade sig gøre, da jeg ikke har nogen gymnasial uddannelse. Men alt det er jo noget jeg skal have sat mig ned og sat mig ind i, en dag i den nærmeste fremtid.
Samtidig med at jeg har blod på tanden over at sidde og undersøge og finde ud af hvad jeg kan blive 'når jeg bliver stor' - så sidder jeg også med følelsen af om det nu også er noget jeg kan. Jeg har altid kun arbejdet i plejen, som social- og sundhedshjælper. Jo, jeg har da haft et par afstikkere som personlig hjælper for folk, men det er jo stadig samme gren. En tanke der bliver ved med at hjemsøge mig er, at det er det eneste jeg kan. Hvilket jo overhovedet ikke er sandt, som op til flere også har påpeget, når jeg har nævnt det. Men alligevel, så spøger den. Det er endnu en ting jeg er spændt på, hvad hverdagen efter barsel vil byde på. Indtil jeg finder ud af det, vil jeg bare nyde vores skønne barn og hendes skøre påfund. Babyer og deres udvikling er da noget af det mest underholdende der findes.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar