Frk. Hansen // Fru Larsen

Følger du mig i insta-verdenen (@lillelisalyspunkt), ja så er det nok ikke gået din næse forbi - men gør du ikke, så har jeg noget jeg skal fortælle dig. 

Den dag Larsen og jeg havde 11 årsdag, pakkede vi Marie Sofie i barnevognen og smuttede en tur ind til byen om formiddagen, hvor vi havde en aftale. Vi var på rådhuset, hvor vi svarede på et par spørgsmål og skrev på lidt papir. Det tog ikke engang 5 minutter og da vi gik ud derfra, var jeg ikke længere Frk. Hansen.

Larsen og jeg er blevet gift. En begivenhed vi har talt om, og også planlagt i nogle år nu, men som af kedelige grunde, desværre aldrig lykkedes. Vi gjorde det i al hemmelighed, faktisk var det kun os der vidste det skulle ske. Det var ikke alle der var lige begejstrede for det efterfølgende, men sådan blev det altså, og vi havde en fantastisk dag. Jeg elskede at det kun var os, der var en helt speciel følelse omkring det og det var bare os og ingen andre. Jeg havde hele dagen et sug i maven, en følelse af lykke der fyldte mig til bristepunktet. Lidt ligesom de timer hvor ingen andre end os vidste at Marie Sofie var kommet til verdenen. Der er bare noget specielt over at have så store ting, helt for sig selv, i hvert fald for en stund. 

Det var faktisk rigtig møgvejr den dag, det stod ned i stænger det meste af dagen og det var koldt og gråt. Men det ødelagde nu ikke vores dag. Efter besøget på rådhuset, spiste vi en lækker brunch inde i byen og tog derefter hjem. Som Hr. og Fru Larsen. Da vi var hjemme igen, begyndte vi at ringe rundt og fortælle. Alle var glade på vores vegne, nogle enkelte dog skuffede over ikke at være med. Men sådan er det jo bare, vi havde taget valget om at være helt os selv - nårh jah, og så lige Marie Sofie. Jeg holdt meget på at når det nu endelig lykkedes os at blive gift, så skulle vi være 'bare os'. Vi planlagde for nogle år siden den helt store bryllupsfest, hvor stort set alt var på plads, og hvor det så ikke blev til noget alligevel. Det sidder stadig i mig, eller, det gjorde det - og jeg blev mere og mere lun på idéen om at det bare var os, der en dag tog på rådhuset. Ikke noget stort og prangende, ikke noget med en masse forberedelser osv. Bare os. Heldigvis var Larsen med på den idé. Det var pisse (pardon) romantisk, hvis du spørger mig! 

Vi nød dagen hjemme, med Marie Sofie og hinanden. Ikke noget specielt, bare ren og skær nydelse af lykkerusen. Vi spiste hakkebøf med løg om aftenen og smilte over alle de fine og søde hilsner vi fik efter 'offentliggørelsen'. Sidst på eftermiddagen ringede det på, og en meget forpustet lille blomsterdame kom med den skønneste buket fra min dejlige veninde. Vi havde købt de lækreste stykker chokoladekage med inde fra byen, og spiste det som dessert om aftenen. En helt igennem fantastisk dag, fyldt med kærlighed og varme. Jeg kunne ikke have tænkt eller ønsket mig den bedre. ♥