Hip hurra det' min fødselsdag!

I går fyldte jeg 26 - det er altså vildt at sidde og tænke tilbage på det seneste år. For et år siden var min største 'bekymring' om nu også den kage jeg havde planlagt at bage til familiefødselsdagen, ville lykkedes. Det gjorde den, og jeg havde en fantastisk dag sammen med både min egen og Larsens familie. I år har jeg stort set ikke skænket min fødselsdag en tanke. I lørdags skrev min søde mor og spurgte til ønsker. Heller ikke det havde jeg tænkt over. Der er bare noget andet der fylder nu. Havde du spurgt mig, for et år siden, om hvordan mit liv så ud når jeg fyldte 26, havde jeg ikke i min vildeste fantasi ville tro på at jeg nu sad som mor, med den skønneste datter. Det var jo bare en drøm, som nok først kom langt ude i fremtiden. 

Selvom jeg ikke havde tænkt over min fødselsdag i år, så ændrer det ikke på at jeg elsker fødselsdage - en hel dag der er din egen. Hvor du kan bestemme hvordan dagen skal være, sådan er 'reglen' i hvert fald herhjemme. Selve dagen bliver dog oftest fejret på samme måde som altid, når det er min dag. Hygge med ekstra god mad og Larsen. Elsker når vi bare er os. 

I år var vi jo så lige en mere end bare os - og jeg må indrømme at det bar min sædvanlige fødselsdagsfejring lidt præg af. Ikke på den der skulle-aldrig-have-fået-børn-måde, men på den trættende måde. Marie Sofie var glad og smilende fra morgenstunden, men omkring middag blev hun noget så utilfreds og  ville absolut ingenting. Så de næste mange timer gik med at bære rundt på hende på den ene arm, og jonglere med at få lagt den lagkage sammen, som jeg meget spontant fik lyst til, med én hånd. Larsen var på arbejde, men kom hjem hen på eftermiddagen - men der var jeg bare så træt og brugt efter at have hørt på utilfredse skrig det meste af dagen, at jeg ikke rigtig kunne fokusere på at fejre mig selv. Men vi fik spist lagkage og god mad, som min kære kæreste selvfølgelig stod bag. Det bedste ved hele dagen, var faktisk det øjeblik som Larsen og pigebarnet havde sammen om aftenen. De legede flyvemaskine, hvor hun lå på Larsens ben, og mens Larsen sagde sjove lyde, så grinte vores skønne barn. Jeg elsker at hun nu er begyndt at grine. Det må være noget nær den bedste lyd i verden. ♥