06 oktober 2013

Bag kameraet

Billedet her er taget af min skønne veninde, da Marie Sofie var 11 dage gammel.

Det er der jeg hører til. Bag kameraet. Det er der jeg altid har hørt til, og det er der, jeg har det bedst. Sådan har det altid været. Ingen skulle prøve at overbevise mig om andet. Bum. Færdig slut. 

Men så fik jeg barn. Så skete der noget. Jeg har taget tusindvis af billeder af hende allerede. Knuselsker hvert og et af dem. Alt skal dokumenteres - især hendes udvikling. For noget tid siden, sad jeg så og kiggede alle de mange billeder igennem. Roste mig selv til skyerne for mange af de gode skud, jeg har fået af Larsen og Marie Sofie sammen. Der er faktisk nogle rigtig skønne imellem. Hver gang jeg kigger på dem, bliver jeg forelsket, helt varm indeni og ikke mindst lykkelig. Tænker ved mig selv, at de billeder bliver hun glad for når hun bliver ældre. Men hov. Så kom den der tanke - så var det at der skete noget oppe i mit ellers så beslutsomme sind. Jeg kan jo ikke altid være bag kameraet. Barnet har jo også en mor. Det skal jo også dokumenteres - lige så vel som det er blevet gjort rigtig mange gange, med stort set alle i hendes kæmpe familie. Marie Sofie og far, bedsteforældrene, olderne osv. Men det er faktisk ganske få billeder der er af pigebarnet og jeg sammen, når man tænker på hvor mange billeder der egentligt er taget. Og de fleste af dem vi har sammen, er opstillede.

Så nu har jeg lavet en aftale med Larsen. Han skal gribe kameraet og få taget nogle billeder i hverdagen af os piger sammen. På samme måde som jeg ofte gør, griber kameraet og foreviger en hyggestund, et kærligt blik mellem far og datter osv. De er guld værd de billeder. Jeg må være ærlig og sige at han ikke helt har samme 'tække' som mig, jeg er faktisk oftest nødt til at bede ham om at tage nogle billeder i de situationer, hvor jeg synes det ville være hyggeligt at have billeder fra. Men mon ikke han lærer det - forhåbentligt inden hun er flyttet hjemmefra. I første omgang skal jeg have sagt til ham, at billeder lige inden sengetid med et mega træt pigebarn og en lige så træt mor, nok ikke liiige er det motiv vi vil have flest af, når vi en gang skal sidde og kigge tilbage på mor-barn billederne.


8 kommentarer:

  1. Det er det samme herhjemme, så mon ikke jeg burde lave samme aftale med Fyrsten?!!

    SvarSlet
  2. I er så skønne! Savner jer så uendelig meget altså..
    Åhhhh! Glæder mig til at se jer i næste måned <3

    SvarSlet
    Svar
    1. Vi savner også jer - og vi glæder os RIGTIG meget til i kommer lige om snart <3

      Slet
  3. Gud det har jeg slet ikke tænkt over! Alle billeder der er taget af mig og Luna er billeder jeg selv har taget, du ved - kameraet ud foran os og hovederne tæt sammen.. Det bliver lidt kedeligt i længden måske ;) Mon ikke jeg lige skulle gøre kæresten opmærksom på det :D

    SvarSlet
    Svar
    1. Det bliver måske lidt ensformigt i længden, når i sidder om nogle år og skal kigge billeder. Tihi.
      Men sådan ender mange af billederne af os også med at være. Gerne taget med mit støvede frontkamera på mobilen.

      Slet
  4. Sikke nogle skønne-skønne mor/barn billeder :D

    - Anne

    SvarSlet