06 maj 2012

For 185 kroners kræmmerfund.

Jeg havde en rigtig dejlig dag i selskab med Zvigerveninden - og inden vi tog på roadtrip - også hendes søde rødtoppe. Jeg havde nemlig lovet at tage min guldneglelak med, så pigerne kunne få lidt gyldne negle. Da neglene var pyntet og  den lækre frokost var pakket, blev pigerne overladt til en hyggelig dag med deres far, og Zvigerveninden og jeg kunne påbegynde dagens roadtrip. Destination: Holsted Antik og Kræmmermarked. 

En fin, men tydelig brugt, metal-kuffert med den smukke Monroe. Den måtte jeg bare eje, og nu huser den mine boligblade (nogle af dem i hvert fald).
En flot Raadvad brødskærer var en af de første ting jeg så, og eftersom en brødskærer stod på min liste, så røg den direkte under armen. I flot stand og pænt malet og så til en meget billig penge. Den bliver nu brugt til de små kogebøger, men den er faktisk i så fin stand, at den godt kunne bruges til dens oprindelige formål.
Resten af lørdagens fund. En skål med "sødt" - en huskeklemme - en lille hyggelig kande - en retro kalender - et lille emaljeskilt.
Skålen med "Sødt" er nu hyttens slikskål, huskeklemmen hænger ude på opslagstavlen, kalenderen står i vinduet i soveværelse, og det lille skilt er sat på døren ud til badeværelset. Godt nok bor vi småt og har ikke særligt mange snydedøre - men det er da altid rart at vide hvor WC'et er. 

6 kommentarer:

  1. Sikke mange fede ting du har fået!
    Misunder dig for dine 'loppeevner'.. Synes aldrig selv jeg finder noget, når jeg er afsted :P. Er helt vildt med den brødskærer du har fundet :)!

    SvarSlet
    Svar
    1. Ih, tak for det - den er også bare et skønt fund, den brødskærer. Er glad for at jeg fandt den :)

      Slet
  2. Det er vist tilladt at sige, at det er forholdsvis nemt at være en god Ting-finder på Holsted Antik & Kræmmermarked. Der var bare uendeligt mange fede ting :-)
    Tak for en god tur, Lisa og gode billeder du fik uploadet :-D
    Mit tilsvarende er klar om 15 min.
    http://likebree.kaashalvorsen.dk/

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, der var rigtig mange fede ting - dog skal man stadig have en form for 'sans for det' - altså tog jeg Larsen med, så ville noget være kitsch, resten ville nok være noget ragelse. Tihi. - og selv tak for en hyggelig tur.

      Slet
  3. Den lille kalender er da intet mindre end fantastisk!

    SvarSlet
    Svar
    1. Den er bare super retro - og så til en flad 5'er!

      Slet