04 maj 2012

Kræmmermarked og randomness

Jeg er feberfri (Juhuu) - og ellers lidt i bedring. Føler mig dog stadig lidt trykket indimellem, men jeg tænker at en god nats søvn er en god kur mod dette.

Jeg har taget beslutningen om at stå tidligt op i morgen, tage en bus, tage et tog, for derefter at banke på døren ind til hende her - for vi skal nemlig på kræmmermarked i Jylland.
Nærmere betegnet Holsted Antik og Kræmmermarked - dørene er åbne hver fre-lør-søndag og i morgen får de altså besøg at et par fynboer med store forventninger. Jeg har allerede skrevet en liste over ting jeg skal kigge efter - lidt tosset, når man jo aldrig kan vide hvad der er på et kræmmermarked, men sådan er jeg. Jeg elsker jo lister - og bruger enhver undskyldning, for liiige at få skriblet noget ned. Crazy woman! 

Larsen har pakket sin elskerinde sammen og er smuttet lidt længere op ad vejen - det må man da godt kalde hans computer, når han bruger så meget tid med 'hende' ikke? Ham og gutterne skal game de næste mange dage, og det er helt fint med mig - så længe det ikke er her. Der er altså bare ikke plads til en 3-4-5 gutter og hver deres computere her i den lille hybel. I hvert fald ikke, hvis jeg også skal være hjemme og have et nogenlunde hjem at være i. Så det er fint at de kunne holde det hos nogle svigerforældre til den ene - og som skrevet er det kun lige lidt længere oppe ad vejen her, så hvis det hele brænder eller jeg lige har brug for en dosis kæreste, så er han da tæt på. 

Intet (eller meget få, i hvert fald) indlæg uden billeder. Her får i lige et billede af Lady Luck og Aslan i lege-kampens hede.

Lady Luck & Aslan 2008



1 kommentar:

  1. Hvad er der galt med lister?! ;-)
    Og YAY.. ROADTRIIIIP!!!!

    SvarSlet