07 maj 2012

Ups, jeg gjorde det igen...

Mandag, gråvejr, kedsomhed, tankeløshed. Efter at have fedet den, det meste af dagen, valgte jeg at tage et smut op i byen - skulle alligevel på apoteket. Endnu engang tog jeg derop med et dejligt humør, og endnu engang blev jeg ramt af en mur da jeg ankom - en mur af nyudklækkede konfirmander! Hvornår lærer jeg at holde mig langt væk fra byen om mandagen i denne tid? Det føltes som om der var ekstra mange i dag, frem for forrige mandag - hvor jeg jo gjorde samme nummer - og størstedelen havde horn og andre irriterende højlydte sager med sig. Årh altså - har sagt det før, men må sige det igen - jeg kan ikke tro at jeg selv har været så højlydt en teenager, dengang jeg afholdte min Blå Mandag. Fyldte vi virkelig meget i gadebilledet - mindes det ikke. Nåh, men selvfølgelig skal de da have en god dag, de kære konfirmander - jeg under dem det - jeg er vidst bare ved at blive en tvær ældre dame, når det kommer til et bybillede der er fyldt med højtråbende unge mennesker. Til trods for fyldte gågader fik jeg da købt mig en smule, bl.a hos Søstrene Grene - hvor det var helt sageligt at gå op, da der var dejligt ro og ingen mennesker - og hos Sinnerup, hvor de havde 25% på i forvejen nedsatte sager i deres Outlet - JO TAK! 
En yndig lysestage og en sjov elefant-knage fra Sinnerup. Kom af med 37,-
For 30,- farverige godter fra Søstrene.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar