... og med 'man' mener jeg Larsen. At han gider. At han gider MIG i de dage her. Denne uges nattevagter, tager på mærkværdigvis hårdere på mig, end normalt - hvorfor ved jeg ikke. I mine vågne timer er jeg en zombie, kan ikke samle mig om noget som helst. I dag vækkede han mig kl. 16.30 - JEG har sovet 1½ times tid længere end jeg egentligt plejer. Jeg har været helt væk. Jeg er helt rundt på gulvet - og det kan også ses på mig. Har rendt rundt med et sæbeøje siden mandag, det vil bare ikke gå væk! Og det hjælper nok næppe at vende rundt på døgnet. Så oveni at jeg ikke er særlig køn at se på i de dage her, så er jeg ugidelig. Kunne ikke engang svare på hvad jeg kunne tænke mig til aftensmad. Tænk sig at han gider. Var det omvendt, så havde jeg nok fået flip nr. 24 over at skulle lave alting selv - sådan er Larsen bare ikke. Ikke engang selvom han har abstinenser over rygestop. Han gør bare tingene. Ingen brok. Ingenting. Jeg tror i virkeligheden at man skal lede længe efter sådan en mand. Det går ham sikkert på - at skulle gøre ALT i de dage her. Men han siger intet. Jeg må finde på et eller andet, gøre noget godt for ham - som en tak fordi han er så skøn og evig positiv som han er.
Så kære kæreste, hvis du læser med, så ved jeg godt jeg er verdens dårligste kæreste i de dage her. Så inde fra min zombie-buble, skal der lyde et I'm sorry
Ingen kommentarer:
Send en kommentar