Og ja, det er kun mig. År på år forsøger jeg at få kæresten med ud at købe alle de gaver, som vi nu engang skal give. Og år på år forsøger jeg at afsætte én dag til indkøbene, så det er overstået. Men intet af det er endnu lykkedes. Det er oftest mig der står for indkøbene og indpakningen - og det bliver heller aldrig gjort på en enkelt dag. Men det bliver gjort - og det er vel det vigtigste. Jeg har faktisk heller ikke det store imod at ordne det selv, men det skal jeg jo nok ikke sige for højt, for så lykkedes det mig da slet ikke at få kæresten med. Jeg elsker at give gaver, hele proceduren med at finde en gave, pakke den ind, give den og se reaktionen hos modtageren - forhåbentligt en glædelig reaktion - der er bare et eller andet over det. For noget tid siden faldt jeg over en bestemt ting, og jeg kom med det samme til at tænke på en helt bestemt person. I dag kunne jeg ikke dy mig, så jeg fik købt denne ting, og jeg glæder mig til at forære den væk, og allermest til at se om den falder i god smag hos modtageren. Det er som sådan ikke en julegave, nok bare mere en jeg-synes-du-skal-forkæles-gave.
- Lisa (som er ved at forsvinde i gavepapir, bånd og mærkater)
STORT SMIIIIIIL
SvarSlet