15 november 2010

Fresh start - igen

I dag har jeg været til møde på min fagforening. Et opfølgningsmøde på min ledighed, hvor de skulle kontrollere om jeg nu også har søgt hvad jeg skulle søge osv. Alt var i den skønneste orden, intet at sætte en finger på - og sagsbehandleren kunne fortælle mig at de havde rigtig mange sosu-hjælpere der gik ledig pt. og ingen jobs at få. Ikke den fedeste information at modtage, når man selv går ledig. Jeg gik afleveret mit skema med alle de jobs jeg har søgt, 29 stks var det blevet til. Retur fik jeg så et helt nyt skema, som jeg kan begynde at fylde på. Forhåbentligt skal der ikke så mange ansøgninger til, men man kan aldrig vide. På min plan er der nu også blevet tilføjet at jeg skal søge elev-pladser, så nu kan jeg med god samvittighed søge det ved siden af, men om de skal stå på jobsøgningen, det ved jeg ikke helt. I morgen skal jeg igen op i aktiveringen, og sidde på min flade. Min plan er at finde en ny praktik plads og komme ud i praktik igen hurtigst muligt. Så jeg håber det lykkedes, når nu der ikke ligefrem er et job i sigte.


Jeg må indrømme at det er ret frustrerende, når man kommer til at tænke rigtig over det. Min frustration må få afløb og det bliver den imorgen når jeg skal op at træne igen. Jeg er helt ovenpå og kan igen trække vejret normalt. Imorgen starter jeg også op på madlog igen - SÅ må jeg få vendt alle mine frustrationer over ledighed til fokus på vægttab.

- Lisa (som drømmer om en elevplads)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar