14 november 2010

Julegave-ønsker


Herhjemme kan vi rigtig godt lide at være tidligt ude, når det gælder julegaver. Vi har nemlig ikke råd til at alle gaverne skal betales for december-lønnen. Så vi sparer allerede op fra november, og har vi fået nogle ønsker i indbakken, så bliver de også købt i november, hvis det er muligt. I år har vi også en opsparing til bryllup at tænke på, derfor må vi være ekstra kreative, når det kommer til gaverne - jeg er allerede godt i gang med at planlægge, med alle mine lister - hvem skal have gaver, hvad skal de have for, og er der nogle vi kan lægge sammen med. Når man ikke har så meget at gøre med, så er det lidt af et puslespil at få det hele til at gå op, men det skal nok lykkedes. I år skal der gives 13 gaver plus at jeg jo skal have fundet på noget til kæresten også. Han har allerede luftet at han da godt ved hvad jeg skal have, og at han i år ikke vil aftale et prisleje. Men jeg har en god idé om hvad han skal have. I dag har vi så fået en mail herhjemme, om ønsket om en ønskeseddel herfra. Kæresten og jeg er blevet enige om, at vi igen i år, vil ønske os gavekort til Rosengårdscentret. På den måde kan vi købe lige præcis det vi lyster. Sidste år fik vi også gavekort, og dem brugte vi på nye køkkensager. Får vi nogle gavekort i år, skal de bruges på nyt træningstøj og sko, til os begge, det trænger vi i den grad til.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar