17 oktober 2010

Messe-søndag

Dagen i dag bød på Elektronik-messe ude i OCC, sammen med kæresten og hans 'nørde'-venner. De plejer ellers altid at tage afsted selv, men i år blev jeg inviteret med. Og sagde da straks ja tak.
Der var alt lige fra fjernsyn til hvidevarer - og kameraer og linser i mange forskellige udgaver og størrelser. Savle savle savle. Jeg tillod mig at stå der i noget tid og drømme mig til en ny og større linse til mit kamera. De havde faktisk også enkelte design-ting og møbler. Jeg fandt et super fedt mix'n'match senge/sidebord som jeg bare godt gad at eje! Tror dog aldrig jeg får råd - så er jeg nemlig alligevel for nærig. (2999,- pr stk.)

Super lækkert bord, som man selv kan designe ved brug af de forskellige 'dele'. Så sætter man dem bare som man lyster, så har man pynt/praktisk.

Et andet sted på messen, stod disse flotte og store figurer og prydede et smukt langbord. Jeg fandt aldrig ud af om man kunne købe en på stedet, men jeg fandt ud af at sådan en skal jeg bare eje. Så hvis der er nogle af jer der kender et sted hvor man kan købe sådan en, og evt. en pris, så sig endelig til!

Jeg må altså bare have sådan en smuksak!

Jeg troede faktisk messen var større end den var. Det var i hvert fald hvad jeg havde fået indtryk af i reklamerne for den. Kæresten og hans to venner var nu ikke særlig begejstret, det var åbenbart ikke lige så fedt som de andre år de har været afsted. Men det var en hyggelig tur, og jeg fik da set en masse nyt omkring kameraer og kigget på høretelefoner. Jeg skal have et par nye, da lyden er gået ud i den ene side. Og skulle helst have haft dem i går, hvis i forstår. Imorgen når jeg skal cykle langt, så er der kun musik i det ene øre = ØV! Men kæresten har lovet at tage dem jeg har kig på, med hjem når han skal til KBH først i november. Synes bare der er lidt længe til, men sådan er det, når man kan spare lidt, så må man vente.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar