03 september 2010

Hubiiiiii! (ja, der skal stå Hubiii)

Der er sket en del på det seneste, som jeg slet ikke har fået fortalt om. I onsdags fik jeg min skønne taske hjem, den jeg skrev om her. Den er SÅ lækker! Jeg elsker den allerede! I dag fik jeg mit kamera hjem, det har været på ferie hos min bror og har været med rundt i DK, sommeren over. Nu glæder jeg mig til at komme i gang med at tage en masse billeder igen, må indrømme jeg har savnet det lidt. Og så har jeg været i rigtig god tid, og har i dag bestilt overnatning til Kommende husbond og jeg. Vi skal overnatte her på vores bryllupsnat. Jeg glæææææder mig! Kommende husbond og jeg var også et smut oppe i city til Kulturnat - og open by night. Her fandt K.H et nyt køkkenredskab, og jeg fandt en lille gave til en af mine skønne veninder, nu må vi se om den falder i hendes smag. Jeg skal love for at der var mange mennesker, det er ikke lige noget jeg er særlig god til, det der med mange mennesker, folk der er på vej i byen - og meget små mennesker, (LÆS: børn) der render rundt alene i grupper og opfører sig som om de har fået en enkelt for meget. Men med K.H i hånden, så gik det hele nu meget godt. Chili blev hentet i dag, af en meget træt mor. Deres fly havde været forsinket og det havde bare været en meget lang tur. Stakkels dem. Nu vil jeg lukke vores 'børn' ind i deres hule igen - de har været ude og rende de sidste par timer - og har ledt efter Chili - selvfølgelig uden held. Tihi, min super dejlige veninde har lige ringet mig op, hun er til kræmmermarked og vores sang blev spillet i baggrunden. Det gættede jeg desværre bare ikke lige... Må være meget træt, for hun ringer faktisk altid op når den sang bliver spillet. Vores sang er "Summer of '69" - jeg må indrømme at jeg faktisk ikke kan mindes hvordan den blev til vores sang, men den holder ved. NÅH! Det var dyrene jeg kom fra, og så skal jeg på hovedet i seng. Imorgen bliver jeg afhentet ved middags-tid. Chilsens mor og jeg skal have en girls night out i hendes mors hus, hvor vi skal passe hund. Vi har tit talt om at finde en B&B i en weekend og tage en tøseweekend. Det er endnu ikke lykkedes, så hundepasningen bliver til vores B&B weekend. Det bliver dejligt!
Det var alt for nu. Hermed ønsker jeg jer alle en rigtig god weekend ude i blogland.

3 kommentarer:

  1. Lyder som en dejlig weekend. Det er sjovt at læse om jeres bryllupsforberedelser. Der sker jo meget. Det er stor forskel på vores måder at gøre det på. Vi bestemte os jo kun 3,5 måned inden vi skulle giftes så det var en lidt hurtigere forberedelse men de samme ting. Husk at nyde det.
    Sådan nogle tøsedage er bare guld værd. Hyg jer!
    Kh Anja

    SvarSlet
  2. Ej hvor skønt med både nyt kamera og taske!!

    SvarSlet
  3. Anja; der er SÅ meget man skal tage stilling til, og jeg må tage hatten af for at i klarede det på 3,5 måneder. Vi har haft et års tid, nu er der 9 måneder tilbage, men vi har da styr på det meste. Dog mangler vi bare at spare op. :)

    Cecilie; JA! Det er skønt, og begge dele er også blevet brugt ivrigt i weekenden. :)

    SvarSlet