09 juli 2010

Når man ikke kan selv...

... så må man jo købe sig til det. Jeg har haft fornøjelsen af at være i et dagscenter i denne uge, og er der et sted hvor man er kreativ, så er det altså der. Der laver dagsgæsterne alt fra bakker, smykker, sokker, grydelapper til TASKER. Ja, ja. Det ord skal fremhæves. Jeg fandt nemlig den lækreste håndtaske, som jeg bare måtte eje. Jeg kredsede om den i 2 dage, og onsdag besluttede jeg mig for at købe den. Se hvad jeg endelig fik med hjem.

Tasken er strikket, og så fantastisk lækker, hvis du spørger mig. Jeg kan jo hverken strikke eller hækle, så jeg måtte jo betale for det, som andre har lavet. Men hvor er den skøn, og hvor er jeg dog glad for den, allerede.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar