05 maj 2010

Not again...

Syg med syg på... Det er hvad dagen idag skal omdøbes til. Vågnede kl. meget tidligt, med stoppet næse og en hoste der gjorde ondt i hele rygraden. Fik plejet mig selv fra starten, med en varmt opløsende bad, mentol-salve på hele kroppen, og så ind på sofaen og få et par timer mere på øjet. Jeg fik dog klaret min ærinder idag, trods dårligt helbred, det var også kun med nød og næppe til sidst. Jeg nåede det vigtigste, og det var jo posthuset, hvor den mystiske pakke ventede. Pakken indeholdt mine indkøb på TS. Et dejlig stort House Doctor tørklæde og 6 melamin-skeer fra Rice. Yay! Tørklædet faldt jo i fantastisk god jord, nu hvor jeg skal have ondt i halsen. Da jeg prustende, kom hjem, havde posten været med en anden pakke til mig. Mine ZUMBA-dvd'er!!! Jeg har dog alt andet end energi til at afprøve dem, men jeg ser virkelig frem til at blive rask, og komme igang. Det er egentligt utroligt at man skal "straffes" på denne måde, bare fordi man er begyndt at leve sundt, så skal man blive syg. Tss. Kommende husbond, har også været sløj idag. En kammerat fortalte at dengang han begyndte på sin nye livsstil, måtte han også have en sygedag hjemme, fordi kroppen ikke tillod hans nye vaner. Synes altså bare ikke om det. Nåh, forhåbentligt varer det ikke alt for længe.
Imorgen rejser Kommende husbond til København, over til sin kammerat for at mandehørme lige indtil søndag, hvor han skal dele most ud til iForm-kvindeløbet på Frederiksberg. Det betyder alenetid til mig, faktisk ikke så fedt, når jeg er syg. Men sådan er det. Forhåbentligt får jeg det bedre, så jeg kan tage nogle vagter. Imorgen er også dagen hvor min højtelskede iPhone skal afleveres til rep. Piv. Tænk sig at blive så glad for en ting. Men det er jeg altså, det vil jeg godt erkende. Men det dur jo ikke, når den har sit eget liv. Den genstarter i tide og utide, går sågar helt ud, indimellem. Nettet på den er virkelig ringe, jeg kan sjældent høre dem jeg taler med, og oftest kan jeg høre mig selv loud and clear. - Hvilket jo nok ikke helt er meningen. Kamera-lukkeren er også helt hen i vejret. Kommende husbonds kammerat (læs: ham der solgte mig telefonen) siger at de ikke vil rep. telefonen, så jeg højst sandsynligvis får en ny... Det er noget med, at der er alt for få mennesker der kommer ind med de problemer jeg har med telefonen - måske fordi den bare er perfekt - derfor vil Apple ikke give tilladelse til at åbne den. Og så er det jo nemmere at forære folk en ny, når du procentdelen af indleverede telefoner, med de problemer, ikke er så høj. Men nu må vi se. Det bliver i hvert fald meget meget MEGET mærkeligt at undvære den, i hvad... 14 dage... Puuuh.Her til aften har vi derfor arbejdet i at få lagt alle mine billeder over på computeren, og diverse andre ting. Så jeg i det mindste kan få nogenlunde samme telefon, hvis det skulle ske, at jeg får en ny. En helt anden ting er, at jeg nok ikke har været så øm over for min telefon, som andre nok er. Den er både blevet smidt med, og både dyr og små børn har været i nærheden af den. Uden der har været sket noget med den. En dag trådte Gammelmanden så på den, muligvis med en mikro sten under poten, for der er i hvert fald kommet en ridse i. Skulle det ske at jeg får en ny, ej, under alle omstændigheder, så burde jeg nok være lidt mere øm overfor den. Derfor blev jeg inspireret af Lotta Lovas indlæg omkring covers, så jeg har brugt aftenen på at kigge på covers til iPhonen. Men det er godt nok svært at vælge...

Det dejlige store tørklæde og de fine skeer, der var i pakken på posthuset.

5 kommentarer:

  1. Surt at du er syg igen :D
    Men sikke nogle fantastiske skeer du har fået.. og et super flot tørklæde.... en dag må du vise mig hvordan TS præcis virker, det forvirrede mig rimelig meget sidst??
    nå.... Lyder som en god idé med cover til.. men har du ikke engang haft et i en meget skirgende farve før?? :D

    SvarSlet
  2. Vi laver da bare en TS-date også ;)
    Jo, jeg fik et super lækkert slim-cover af Jonas, men det gik i stykker, desværre :(
    Jeg tror det nye cover skal være af hård plast, så det kan holde til lidt :)

    SvarSlet
  3. Ja okay :D har fundet ud af mit brugernavn og sådan... men jeg vil MEGET gerne have ændret det! :D
    og ja!.. God idé, prøvede engang.. men gav op..
    er det virkelig så svært?? ..
    eller er der bare lidt kinderæg over mig??

    SvarSlet
  4. Også har jeg en taske som jeg også gerne vil have sat tilsalg derinde :D??

    SvarSlet
  5. Vi kan se på det imorgen, når du alligevel kommer. Det er vidst lidt nemmere :)

    SvarSlet