09 maj 2010

I wonder ...

Jeg undrer mig tit over hvad der får folk til at følge og læse, lige præcis min blog... Er det kun pga. kravet om faste læsere, ved en give away?
Vi kan ikke komme udenom at de mest attraktive blogge jo, helt bestemt er dem hvor der er kreative syslerier og børn indblandet. Det synes jeg måske også selv. Joo, jeg kan da godt være kreativ indimellem, men det er faktisk ikke det jeg går mest op i. Og børn, dem har jeg ingen af. I hvert fald ikke menneskebørn, anyways. Jeg skriver om mine oplevelser, mine tanker, glæder og bekymringer i hverdagen. Mine meninger. Mit liv. Andet kan jeg jo ikke rigtig skrive om. Jeg ved at familie og venner indimellem læser med, for hyggens skyld, for at følge med i hvad der rør sig i mit liv. Det er både godt og skidt, for når jeg så snakker med dem, ude i virkelighedens verden, fortæller om mine oplevelser, så er svaret som regel; "Ja, det læste jeg på din blog" ... Nårh jah, det skrev jeg jo også om. Men YaY! - du læser min blog.
Mine tanker idag, er nok blevet udløst af, at jeg kan se at jeg har mistet et par faste læsere, og det er bestemt en ærlig sag, hvis man ikke vil læse, hvad jeg skriver. Det er læserne derude, det er deres eget valg. JEG tror, at for at få det ultimative ud af denne blog-verden, så søger man automatisk respons på det man skriver. Og for at JEG kan få det ultimative ud af det, så er JEG nødt til at blive bedre til SELV at kommentere på indlæg, som jeg faktisk synes om, indlæg som gør noget ved mig, indlæg som jeg har en mening om - for så kunne det jo være, at jeg selv får lidt mere respons på mine indlæg. Man kan ikke "forlange" noget, uden selv at yde. Så det er mit mål her i blogland. Mon der er andre her i blogland, der har de samme tanker? Eller skriver i bare indlæg, uden at tænke på, om der overhovedet er nogle der læser dem?

4 kommentarer:

  1. Efter at jeg har læst dit indlæg, sidder jeg tilbage og ved rent faktisk ikke hvad jeg skrive for en kommentar. For i bund og grund tænker jeg nok det samme. Men jeg vil også gerne have kommentar på det jeg skriver om, så er man også selv nød til at bidrage. Jeg kan godt blive skuffet, når jeg har skrevet om et eller andet, jeg er optaget af lige nu, og der så ikke er nogen der skriver bare et lille ord. Så jeg tror, at vi begge må blive bedre til at give andre et ord med på vejen. Jeg begynder nu.

    God aften.

    Kh Randi

    SvarSlet
  2. Det har vi jo allerede aftalt! ;-D
    Knuzzer

    SvarSlet
  3. Randi: Det er lige netop det. Især hvis man er meget optaget af noget, så kan det være lidt et nedslag at se på de 0 kommentarer hver gang man er inde.
    Tak i lige måde, selvom aftenen mere eller mindre er blevet til nat nu. :)

    Zania: Ja, det er jo det. :) Jeg får da også kommentarer fra venner og familie, men det jeg nok higer mest efter, er kommentaren fra en total fremmed. Som pludselig har noget at sige om hvad JEG skriver. :)

    SvarSlet
  4. Åh jeg tænker tit det samme - for ja, selvfølgelig bliver man da super glad for kommentare, ISÆR fra total fremmede.. Hvad man kan gøre? Godt spørgsmål! Nogle spændende billeder der fanger folks opmærksomhed måske?
    - Selvom jeg ikke kommenterer på hvert indlæg læser jeg dem alle med stor interesse:)

    SvarSlet