26 januar 2010

Jubiiii !!! // Aaaaarrrggghhh !!!

Man skal altid starte med det positive først;
JUBIIIIII - Er officielt startet på job igen idag, og hvor var det skønt at komme tilbage til de dejlige mennesker. Det var hårdt, det kan jeg ikke komme udenom, der er kommet mange nye små ting, som jeg lige skal vænne mig til. Og jeg er MEGET træt i mit lille hoved. Men sådan vil det jo nok være her de første vagter. Men dejligt at være tilbage i fuld flor.
Endnu mere JUBIIIIIII - Jeg har vundet min første give away!!! De sødeste ugler hos Albert & Vill. Dem glæder jeg mig til at få med posten. :)

Så til det knap så positive, eller det vil sige, det startede nu meget positivt.
Jeg valgte idag at jeg ville cykle på arbejde (ca. 8 km), trods ekstrem kulde og så lige det faktum at jeg jo altså ikke har cyklet så langt, i meget lang tid. Havde egentligt planlagt at jeg ville tage bussen, da jeg vidste at jeg ville være helt ør i hovedet, her efter de første par vagter. Men nej, ombestemte mig hurtigt, da jeg fandt ud af at ventetiden når jeg skulle hjem, ville være på 40 min. (Jeg kan nå at cykle hjem og komme ind i varmen på mindre tid)
Afsted med mig i eftermiddags. SUPER skønt vejr at cykle i, når man bare har nok med tøj på. FEDT!! - Det her var bare det rigtige valg - tænkte jeg. Tik-tak-tik-tak 8 timer senere. Ud på cyklen, som var frosset helt til. Det var (noget man ikke må sige) koldt, indtil jeg lige fik varmen, men mine lunger kunne slet slet ikke kapere den iskolde luft, min astma begyndte at te sig tosset og da jeg ENDELIG kom hjem, mødte jeg min kæreste i porten. Han ville da lige fortælle mig at mine øjenvipper var total frosne... (!!!) Nu er det så ved at være 2 timer siden jeg kom hjem. Et langt varmt bad, en kop the og noget varmt og blødt kartoffelmos senere - jeg hundefryser stadigvæk. Jeg kan simpelthen ikke få varmen. Min hals er også begyndt at skabe sig, det gjorde den allerede på arbejdet. Jeg tænker lidt om det er mit immunforsvar der er i bund, når nu jeg ikke har været på arbejde i meget lang tid. Jeg arbejder jo trods alt på plejehjem. Der skal ikke meget til at man kan rage et eller andet til sig. Jeg har "heldigvis" kun imorgen med, så har jeg 5 fridage, hvis jeg skulle gå hen og få ondt i halsen. Men øv! H.A.D.E.R virkelig at have ondt i halsen. Især når det er den "slags" hvor the med honning IKKE hjælper.
Nåh, men har besluttet mig for at tage bussen, inkl. ventetid, indtil det bliver plusgrader igen, for det er dælme for koldt. Det "gode" ved den lange ventetid, efter fyraften, er at jeg kan sætte mig i massagestolen, eller gå ned og tage mig et (gratis) bad. :)

Det var lige en sen opdatering om mit sølle væsen lige pt. som ikke at forglemme, har vundet sin første give away idag :)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar