Jeg skal love for at vejr-folkene holdt hvad de lovede, da de for nogle dage siden sagde at der ville komme sne. Jeg lagde egentligt ikke mere i deres prognose, da de ofte lover noget, og så synes jeg slet ikke vi oplever det. Så jeg havde højst regnet med lidt slud, der var væk inden dagen var omme. Men jeg skal da lige love for at vi fik som lovet! Besluttede mig for at sove længe idag, og vågnede til en del sms-beskeder hvor der stod " Har du set at det sner?" og "SNE SNE SNE" - Tænkte igen ved mig selv, nåh ja, og hvad så, det er jo nok snart væk igen. Men jeg lærte da min lektie, da jeg endelig fik øjne og tog mig sammen til at stå op og kigge ud ad vinduet. Der var jo helt hvidt udenfor. Vores lille gård var fuldstændig dækket - det samme var vores skraldespande og alt andet der befandt sig ude i gården. Det så farlig fint ud. Skyndte mig derefter at gå ind og kigge ud af stuevinduet, for at se om det var lige så hvidt ude ved vejen. Og JA TAK! Der var jo bare ENDNU mere sne. Det er efterhånden en del år siden at jeg har set SÅ meget sne. - Og det blev bare ved med at komme. Snefnug efter snefnug.
Jeg elsker jo at tage billeder, så det var da også på sin plads, at jeg fandt kameraet frem og fik taget nogle billeder af det flotte vejr.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar