19 december 2009

Totaaaal afslapning

Så er jeg atter hjemme i hyblen igen, efter et par skønne dage i familiens skød på Sydfyn. Hvor var det godt med nogle dejlige dage der stod i afslapningens tegn. Jeg tog afsted torsdag, i en halv meter sne. Afsted med mig, godt pakket ind og med en kuffert der knap nok kunne rulle på sine hjul. - Der var dog en del modstand først på rejsen. For det første tog det en krig at komme op til stationen, når vejene/fortorvene ikke var ryddet, og med en kuffert der ikke ville som jeg. Da jeg endelig kom derop, mødte jeg en skærm hvorpå der stod AFLYST! Oh dear...! Udsigterne til at komme hjem til familien, var ikke særlig gode på det tidspunkt. Besluttede mig dog for at blive stående lidt, for at se om der nu ikke liiige skulle komme et tog alligevel. Og GODT jeg gjorde det. 30 min. efter mit aflyste tog, kom ønske-toget. Det gik selvfølgelig lidt langsomt, pga. sne og is på skinnerne, men jeg var på vej. Og var glad. Efter 50 min. tog-tur, nåede jeg til byernes by, hvor jeg mødtes med min bror, og vi tog hjem i varmen. Det var nogle skønne dage med snevejr og kulde udenfor - og varme og hygge indendørs. Min familie består af mor, bonusfar og lillebror. Det blev nogle indholdsrige dage med snak, hygge, gode grin, spil, film, bagning og en dejlig mor-datter bytur. I dag lørdag gik turen så hjem igen, da der jo lige er nogle ting der skal ordnes inden turen igen går hjem til familien til jul. Meget spontant tog min bror med mig hjem, så de gamle kunne få "fri" (læs: intern joke derhjemme) - dog kun til imorgen, da han stadig har 2 skoledage tilbage. Min bror elsker at komme her i hyblen, og vi har intet imod at han er her. Han holder utrolig meget af vores dyr, og håndterer dem bare rigtig godt. Dyrene ELSKER også bare når han kommer her. Så får de hans fulde opmærksomhed fra han går ind ad døren, til han går ud af den igen nogle dage senere. Det er en hybel fuld af liv og glade dage når min bror er her - både for os og for dyrene.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar