18 maj 2014

Solskins Svendborg

I går tog Marie Sofie og jeg turen til Svendborg for at besøge mormor og morfar. Vi tog tidligt af sted, som i virkelig tidligt hvis du spørger mig - men så kunne vi bedre nå alle de ting vi ville. Vi startede ud med at spise morgenmad da vi kom frem, det var godt nok dagens anden morgenmad for pigebarnet, men pyt, hun elsker jo mad.
Vi var rundt flere steder, bl.a i genbrugsen, rundt i byen og inde i en legetøjsbutik med ophørsudsalg. De havde 50% og sidst i næste uge har de 75% - men butikken var stort set tom, så det ville være dumt at vente. Jeg fandt en af de 'berømte' Jellycat-bamser, og en dukke, som bliver pigebarnets fødselsdagsgave. Marie Sofie var ellevild med min venindes datters Dukke-Lotte, da vi for noget tid siden besøgte dem, ja, faktisk hver gang vi støder på et dukkebarn, er hun helt vild, så vi har længe talt om, hvornår hun skulle prøve at have en dukke selv - det bliver så til hendes fødselsdag.

Marie Sofie har i noget tid, gået rundt om vores sofabord, og her på det seneste, er hun begyndt at skubbe til det, så Larsen og jeg blev enige om at vi måtte prøve at have fat i en gå-vogn. Så jeg fik, i starten af ugen, min mor til at tjekke om de havde en nede i den legetøjsbutik som havde ophørsudsalg - og det havde de, så vi fik en fin gå-vogn med hjem fra dem også. Marie Sofie prøvede den hos mormor og morfar, og hun gik nogle få skridt med den, allerede første gang. Da vi kom hjem forsatte hun, og gik gangen tynd hele aftenen. Frem og tilbage, frem og tilbage - og hold nu op hvor mangler vi noget mere plads, så hun kunne få lov til at gå et længere stykke ad gangen. Men hun er god!

Dagen i dag har budt på ren og skær afslapning for os piger - farmanden har som altid, været på arbejde. Det er officielt den sidste dag hvor vi bare 'daser' herhjemme, i morgen starter Marie Sofie i dagpleje, vi starter i hvert fald indkøringen, og lige inden vi når juni, ja, så er min barsel slut - så nu venter den nye hverdag. Yaiks!


Ingen kommentarer:

Send en kommentar