17 april 2014

Hillerød tur-retur

I starten af marts pakkede jeg barnet og tog turen til Hillerød for at besøge nogle skønne mennesker, der har stor betydning for mig. Det var faktisk den første længere tur jeg har været på med Marie Sofie - men det gik nu helt fint, omend jeg var lidt træt da vi nåede frem. Det var skønt at være af sted igen, og at se Mynthe og Marie Sofie hygge sig helt vildt til trods for aldersforskellen, varmede mit hjerte rigtig meget. Mynthe var vild med at hjælpe til med alt hvad der skulle foretages med Marie Sofie - og Marie Sofie, ja hun var ellevild med Mynthe og slap hende helst ikke af syne. Det var nogle skønne dage med dans, hygge, fotografering, gåtur, pandekager i flere afskygninger, pyntede negle og ikke mindst rigtig venindetid.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar