28 marts 2014

Pigebarnet

Marie Sofie er nu 8½ måned. Hun er glad, underholdende og virkelig skøn at være sammen med. Især nu hvor vi har fået hende 'tilbage', efter det seneste spring. Hun sover 11-12 timer hver nat, oftest kun med en enkelt opvågning, hvor sutten kan gøre tricket og få hende til at sove videre. Indimellem kræver det dog at vi lige sidder tæt lidt, men så er det også det. I løbet af dagen tager hun gerne to lure og som noget helt nyt, fordi vi har fået en ekstra vogn, sover hun nu ude på altanen. 

Hun er en 'stor robust pige', som sundhedsplejersken skrev efter vores sidste besøg. 71 cm og 9260 g, så hun er åbenbart over gennemsnittet i forhold til alderen, men når nu både vægt og højde følges ad, så gør det jo ikke noget. Det havde været lidt andet hvis hun havde været kort og tyk eller lang og tynd. Seneste besøg hos sundhedsplejersken gik rigtig godt. Farmand var med denne gang, ellers har det bare været mig der har taget derind, og det var heldigt at han tog med denne gang, for det viste sig at være sidste gang. Sundhedsplejersken mente ikke der var grund til at følge os mere, da det jo går helt fint og hun udvikles helt perfekt. Marie Sofie fik ros, og vi fik ros som forældre - så kan det ikke være bedre.Vi fik dog at vide at vi altid kunne ringe, faktisk helt op til hun blev 18 - jeg takkede, og sagde at så kunne det være vi ringede når hun blev teenager.


Pigebarnet spiser alt, virkelig alt - okay, ikke lige det der færdig babymad, men nu er hun jo strengt taget heller ikke en baby mere. Hun smager på alt, og har endnu ikke givet udtryk for at der er noget hun ikke kan lide - det synes vi jo kun er herligt! Og håber på at det bliver ved. Amningen er vi stort set stoppet med. Når jeg siger stort set, så er det fordi jeg stadig ammer 1-2 gange i døgnet, gerne til natten når hun skal i seng, og indimellem, men det er faktisk ikke så ofte mere, så en enkelt gang om natten. Men det er slet ikke af samme varighed som før. Om aftenen inden hun skal i seng, er det maks 10 min. og nok mere en del af 'nu-skal-du-i-seng-ritualet' end noget andet, og de gange det har været nødvendig om natten, har det været omkring 3 min, og nok mest for at hun kan falde i søvn igen, og ikke som sådan fordi hun er sulten - men som sagt, så er det efterhånden sjældent det sker mere, det med nat-amning. Egentligt så vil jeg faktisk gerne holde op med at amme, meget snart - hun er jo en stor pige nu, men mest af alt også for at undgå de dage hvor brysterne har sit eget liv og pludselig synes de skal overproducere en masse mælk, og når jeg så ikke kan komme af med det, så gør det ondt, ikke bare av av ondt, nej, så ondt at jeg ikke kan holde ud at være til, at jeg ikke kan holde ud at have barnet kravlende rundt på mig, ikke holde ud at bære på hende og hvor ikke engang et timelangt varmt bad hjælper noget som helst. Vi tænker at det kommer af sig selv, når hun inden længe nok skal passes ude en aften-nat, så er jeg der ikke til at amme, og så er der ingen grund til at forsætte med det, når hun kommer hjem igen.


I søndags tog hun sine første spæde kravl (hedder det det?) - og siden da, har der været fart på. Den anden dag lurede hun så, at vores total (u)smarte lave sofabord, er fantastisk at rejse sig op af. Åh ha. Udover det er lavt, så er det også glat, så Marie Sofies lille hoved har allerede mødt trægulvet af nogle omgange. I går knækkede hun så koden til at kommer over de usandsynligt høje dørtrin vi har. De er virkelig høje. Nåh, men dem kan hun også kommer over nu, så det var altså ret hyggeligt at være i køkkenet og varme aftensmaden i aftes, da der pludselig kom en lille pige kravlende med det største smil på læben.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar