Marie Sofie er i den grad nået til en alder, hvor hun syntes at ilderne er noget af det sjoveste der findes. De kan komme trissende forbi, gående i deres helt egen verden uden noget intentioner om at underholde små babyer, og alligevel udbryder pigebarnet "grrrrrraaaaa" med et smil der går fra øre til øre. Endnu sjovere er det hvis de er i hopla, og virkelig viser interesse for hende. Når de kommer i nærheden af hende, rækker hun ud efter dem, hvilket godt kan være lidt nervepirrende indimellem - af samme grund, får hun kun lov til at være i nærheden af dem, hvis en af os forældre sidder med. Dét er tilgengæld også noget af det sjoveste der findes. Især når vi tager en af dem op, og hun får lov til at strø hænderne gennem deres pels. "Ae ae" siger mor her, "aahh aaahhh" lyder det så fra barnet. Det er simpelthen så hyggeligt, at hun er begyndt at være SÅ bevidst om tingene, at man kan begynde at lære hende forskellige ting, og at de så sidder fast. "Ae ae" til dyrene når man rører ved dem - "grrrraaa" ved jeg dog ikke lige hvor hun har fra, men det er nu også meget sjovt, at det lige er den lyd hun udbryder, når hun ser dem.
Drengene er også begyndt at syntes at Marie Sofie er lidt sjovere at være sammen med, især nu hvor hun er begyndt at sidde med sin mad selv, for så ryger det både til højre og venstre og ender på gulvet - hvilket jo må være lykken når man er ilder. Den anden aften, da vi sad og spiste, trissede Aslan rundt i stuen, og fandt hurtigt hen under pigebarnets stol, hvor alle de gode sager var. Marie Sofie hyggede sig meget med at Aslan var med ved spisetid. Som venner de deler.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar