Det burde forbydes at kunne blive syg, når man er mor - færdig slut. Fredag eftermiddag hostede jeg en enkelt gang, og der kunne jeg mærke en kradsen i halsen. Så vidste jeg ligesom godt hvor det bar hen. Fredag aften var jeg allerede godt ramt, og lørdag var bare rigtig dum og jeg ønskede faktisk, at jeg bare for et døgns tid, ikke lige var nogens mor og at jeg bare kunne sove det hele væk - jeg er sikker på det var 'the man-flu' jeg havde fået. Det var i hvert fald slemt OG jeg var alene hjemme med pigebarnet. Søndag skulle Larsen møde senere end vanligt, og jeg fik lov at sove længe, nærmest indtil han skulle ud ad døren. Da jeg stod op til mine to, var det med synet af en glad baby men med 11-taller (snotnæse), og derefter gik det bare stærkt. Marie Sofie var også ramt, og det blev kun værre og værre. Fuldstændig tilstoppet, ikke feber, men varm og sløj, det var hun. I går, blev det så Larsens tur til at stå op med den der følelse i kroppen, dog ikke så slemt at han har måtte lægge sig endnu, så han har troligt taget på arbejde.
Jeg er heldigvis tæt på at være fri for sygdom igen, jeg døjer kun med lidt snøften morgen og aften. Marie Sofie er stadig hårdt ramt, og er oven i 11-tallerne er hun begyndt at hoste, indtil videre er det dog ikke noget der ikke kan lindres med lidt lunkent kamille-te og et hævet hovedgærde i sengen. Men hold op hvor jeg glæder mig til hun er helt sig selv igen. I løbet af dagen er der faktisk ikke noget at mærke på hende, hun er sat til i snot ja, men ellers er hun glad og tilfreds og leger og snakker som hun plejer. Men om aftenen er hun pylret, ked og udmattet. Der er det eneste hun vil, at ligge helt tæt. Hun er simpelthen så sød, hun er begyndt at lægge sit hoved ind til mig, når hun er træt, eller bare gerne vil putte. Hun har egentligt gjort det noget tid, men jeg tror først det er nu at hun sådan rigtigt gør det bevidst. Hvis hun sidder hos mig, lægger hun gerne hovedet ind på brystet af mig, og nusser mig med den ene hånd. Her til aften sad hun ved siden af mig i sofaen og legede med noget legetøj, da hun ikke gad det mere, lagde hun sig med hovedet på mit lår og lå og puttede sig ind til mig. SÅ SØDT altså!
Nu håber vi at det snart er slut med snotnæser, nysen og hosten - for os alle tre.
Jeg er heldigvis tæt på at være fri for sygdom igen, jeg døjer kun med lidt snøften morgen og aften. Marie Sofie er stadig hårdt ramt, og er oven i 11-tallerne er hun begyndt at hoste, indtil videre er det dog ikke noget der ikke kan lindres med lidt lunkent kamille-te og et hævet hovedgærde i sengen. Men hold op hvor jeg glæder mig til hun er helt sig selv igen. I løbet af dagen er der faktisk ikke noget at mærke på hende, hun er sat til i snot ja, men ellers er hun glad og tilfreds og leger og snakker som hun plejer. Men om aftenen er hun pylret, ked og udmattet. Der er det eneste hun vil, at ligge helt tæt. Hun er simpelthen så sød, hun er begyndt at lægge sit hoved ind til mig, når hun er træt, eller bare gerne vil putte. Hun har egentligt gjort det noget tid, men jeg tror først det er nu at hun sådan rigtigt gør det bevidst. Hvis hun sidder hos mig, lægger hun gerne hovedet ind på brystet af mig, og nusser mig med den ene hånd. Her til aften sad hun ved siden af mig i sofaen og legede med noget legetøj, da hun ikke gad det mere, lagde hun sig med hovedet på mit lår og lå og puttede sig ind til mig. SÅ SØDT altså!
Nu håber vi at det snart er slut med snotnæser, nysen og hosten - for os alle tre.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar