29 november 2013

Det der med prioritering...

Ja, man skal ikke være super klog for at regne ud, at bloggen lider en del for tiden. Faktisk siden i sommers. Jeg tager virkelig hatten af for dem, som forsat kan blogge i samme takt som før de gik hen og blev forældre. Det gad jeg godt kunne - jeg er mere den typiske. Den der typiske, nu har hun fået barn, så kommer der ikke lige så mange indlæg, som der plejer. Det er faktisk ikke fordi den som sådan bliver nedprioriteret, for jeg tænker blogtanker hver dag, og tager billeder stort set hver dag til indlæg - men så kommer jeg bare ikke længere. De bliver lagt i en mappe på computeren, og så ligger de ellers bare der og hober sig op. Når pigebarnet sover, eller underholder sig selv, så er det jo der, at jeg kunne sætte mig og blogge lidt, men det bliver bare ikke rigtigt til noget. Så er der lige en masse andet på nettet der skal tjekkes, en lejlighed der skal ryddes op, forskellige apps på mobilen der lokker, mad der skal spises og inden jeg har set mig om, så er pigebarnet vågen igen eller træt af at underholde sig selv.
Oftest så blogger jeg kun når min kære mand er hjemme og kan underholde barnet, men så laver jeg tilgengæld også en håndfuld indlæg og planlægger dem - hov, indrømmede hun lige det - ja, det gjorde jeg. Hellere planlægge en masse indlæg til jer, end at i kommer herind forgæves gang på gang. Jeg kan fortælle jer at det ikke kun er min egen blog jeg ikke kommer forbi, jeg kommer heller ikke så ofte forbi de blogs jeg følger - lige pt. har jeg 1085 ulæste indlæg på bloglovin - hesus manner. Nåh, men jeg er her stadig, til trods for mange lange pauser, men jeg skal nok gøre mit ypperste for at holde bare lidt liv i bloggen - og jeg er jer virkelig taknemmelige for at i stadig gider kigge med.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar