26 juni 2013

En dag på OUH


I går blev det meste af dagen brugt på sygehuset, ikke noget galt, jeg havde bare en del aftaler der. Først en scanning kl. 13.30, så en samtale med en læge efterfølgende og kl 16 var der så fødsels- og forældreforberedelse. Dovenskaben - og skavankerne gjorde at jeg besluttede mig for ikke at tage hjem i mellemtiden, for så var jeg da sikker på at jeg ikke kom af sted igen. Jeg håbede lidt på at det ville gå som det plejer, at der var forsinkelse til at komme ind til både scanning og lægesamtalen, for så ville der gå lidt tid med det, men nej nej. Lige i går kom jeg ind til tiden, og endda før tid til lægesamtalen. Og da det ikke var den læge jeg egentligt skulle tale med der var der, var jeg ude efter 5 minutter igen. Øv altså.

Scanningen gik fint, Baby M ligger åbenbart under gennemsnittet, men stadig hvad der er tilladt indenfor normalen. Hun ligger 12% under gennemsnittet og jeg fik fortalt at det 'tilladte' er op til 15%. Den estimerede vægt blev til 2458 g - og jordemoderen mente at hvis det forsatte sådan, så ville hun nok være omkring de 3200 g til termin. Så ikke nogen kæmpe-baby her, hvis de altså får ret.

Lægesamtalen skulle egentligt have været en fødselsplanlægning med en special-læge, pga. mit høje BMI, men hun var slet ikke til stede, så den rare læge der tog mig ind, kunne kun spørge ind til om jeg havde nogle spørgsmål, og da jeg ikke havde det, var jeg hurtigt ude igen. Vi fik dog fastlagt at jeg i morgen torsdag, skal komme ind og få lagt den fødselsplan med special-lægen, så det er hvad dagen byder på i morgen. Hvad det helt præcist kommer til at gå ud på, det ved jeg faktisk ikke. Jeg er ikke interesseret i at lægge en fast plan for hvordan jeg gerne vil have fødslen går osv. da det vil være spild af tanker. Tænk at gå og nærmest forvente at det bliver som man planlægger det, og så det bare ikke sker - hvilken skuffelse det ikke må være. Næh, så hellere bare tage det som det kommer. Men måske det lige så meget er en plan for, hvad de gør og kan risikere at gøre ved mig på fødegangen. Nu får vi at se.

Fødsels- og forældreforberedelsen gik også fint. Vi fik flere ting at vide, både ting vi vidste, men også nye oplysninger. F.eks. var det nyt for mig at, fordi mit BMI er som det er, så bliver jeg senest sat i gang i uge 41+0 hvis ikke jeg har født der, så maks en uge over tid. Igen pga. BMI'en får jeg også lagt en epiduralblokade forholdsvis tidligt i fødselsforløbet. Vi fik også lov at lege lidt med en minibaby og et minibækken, og set på en masse udstyr, bl.a. epidural-sonden, nåle osv.


Jeg var hårdt ramt af plukkeveer i går, jeg har aldrig prøvet noget lignende, bare det at lægge sig op på briksen til scanningen udløste en plukkeve. Så det var godt at jeg bare blev på sygehuset i ventetiden, for jeg havde da ikke holdt til at tage frem og tilbage igen. Tiden brugte jeg på at sidde og slappe helt af, tale lidt i telefon med min mor, og så gik jeg i cafeteriaet for at få lidt mad. Jeg købte mig en stor sandwich, med lovning på der ikke var gulerod i lige præcis den variant, jeg er nemlig allergisk over for gulerod, så det ville have været gået helt galt, hvis jeg havde spist det. Jeg fik betalt, og sat mig godt til rette. Inden jeg pakkede den ud, tænkte jeg at jeg lige ville tage et ekstra kig på den sandwich der, og der, lige i hjørnet lå de fineste orange stykker gulerod. Op med mig igen og sige det som det er, at jeg er allergisk og ikke må spise noget med rå gulerod i. Den søde dame havde det rigtig skidt med det hele, for hun mente bestemt ikke at der plejede at være gulerod i den slags sandwich. Kokken kunne berette om at det var blandet i al salaten, så jeg kunne altså ikke få nogen sandwich den dag. Nåh, men så tænkte jeg at jeg da godt kunne spise en fransk hotdog, men de var så ikke klar. Det blev til at jeg valgte mig en ostemad, som næsten kostede det samme som sandwichen. Den søde dame forbarmede sig over mig og sagde at jeg gerne måtte tage en rugbrødsmad også, når nu hun havde 'bildt' mig noget forkert ind. Så lidt fik jeg da at spise - og inden jeg så mig om, var kl. lidt i 16.

Larsen tog også turen frem og tilbage mellem OUH i går, han var nemlig på job, men fik lov at gå så han kunne komme med til scanningen, så tilbage på job og så havde han fri kl. 16, så han kom også og deltog i forberedelsen. Den sidste ting på dagens aftale-liste blev tjekket af, og kl. 17.45 kunne vi tage hjem. Jeg var stadig hårdt ramt af plukkeveer, men det lykkedes mig at cykle hjem, kun med lidt smerter. Da vi kom hjem var jeg fuldstændig brugt, det samme var mine fødder - for at sige det mildt. Så det var ned at ligge og op med fødderne i det sekund, vi kom hjem.


I dag har jeg været ved min egen læge, 3. graviditetsundersøgelse, som jeg egentligt havde droppet sidst jeg havde tid, men nu var jeg simpelthen nødt til lige at få tjekket lidt op på ben, fødder, hænder og alle de andre skavanker. Mit blodtryk var temmelig højt, og alle de andre ting jeg også går og døjer med, tyder desværre på at jeg er lidt af en tiggende bombe når det kommer til svangerskabsforgiftning. Jeg fik en lille seddel med 4 symptomer som jeg skal være obs på, får jeg bare én af dem, så skal vi ringe til fødegangen med det samme. Pyh, det var noget af en information at få, jeg troede jo sådan set bare at det jeg rendte rundt med var en del af graviditeten, det er det selvfølgelig også, men jeg tænkte det ikke som noget så alvorligt som en evt. svangerskabsforgiftning. Nu håber vi bare på at jeg ikke får yderligere problemer, og at jeg kan undgå at skulle igennem en forgiftning også. Min egen læge ringede til fødegangen imens jeg var der for at rådføre sig, og ingen af dem så nogen grund til at indlægge mig akut, bare jeg huskede at være obs på de symptomer jeg fik at vide og så fik en snak med special-lægen om det i morgen også. Så jeg behøver vidst ikke at sige at jeg har grædt i dag, af frustration og af chok over hvor slemt det egentligt står til med min krop og jeg. Jeg har hele tiden syntes at det har været noget lort, men jeg har bidt det i mig, igen med tanke på at 'sådan er der bare nogle der har det'. Tankerne flyver rundt og nu er jeg bare rigtigt spændt på, hvad mødet i morgen vil bringe med sig.

2 kommentarer:

  1. Nu skal du altså huske at ringe til mig søde, og få læsset alt det lort af! Mænderne kan ikke (selvom de prøver) forstå, hvordan det er... Og du skal i hvert fald ikke gå med det alene. Jeg kommer gerne ind til Odense og holder dig med selskab eller bare kører dig til lægen. Jeg kan absolut godt huske, hvordan det var, at føle sig som en hval og ikke være helt sikker på, om den unge nu også var det værd! (men det er de ;-))
    Stor kram herfra.
    HUSK at bevæge alle de hævede led ofte, hæv dem over hjertehøjde og køl evt. med lidt is.

    SvarSlet
  2. Åh, din stakkel! Jeg er virkelig ked af, at du skal igennem så meget i din første graviditet! Det har da på ingen måde været nemt for dig, men jeg lover dig, at barnet er det værd!
    Jeg krydser alt hvad jeg har, for at du ikke skal indlægges, og at din krop opfører sig ordentligt, så tiden indtil fødslen forløber som den skal.
    Hvis du har spørgsmål, har lyst til at brokke dig eller whatever, så kan du altid få fat i mig på facebook (apropos indlæggelse, så er Liva og jeg jo stadig indlagt, og tid har jeg nok af ;-) ).

    Kh. Fru H-T

    SvarSlet