14 marts 2013

F***!

Jeg var så hardcore, jeg skulle være så sej. Det er jo det bedste for hende - lige meget hvad nogen som helst siger. I dag fik jeg så datoen for, hvornår det hele skal ske. Et kig på hende og jeg flæbede. Stortudede. Hylede. Nærmest hysterisk. - og hvad gør hun. Hun ligger bare der og sukker dybt, som om jeg larmer og forstyrrer hendes søvn. Jeg er ligeglad, jeg hyler bare videre og sætter mig helt op ad hende. Sidder der længe, og endelig kan jeg igen trække vejret normalt, og uden at hyle. Tror i så ikke at hun kigger op på mig, og lægger sin store pote på mit ben. Hej hej tudemarie - så er vi i gang igen. For helvede, sku og fanden.

Har skrevet en besked til min veninde om, at jeg hader hende for at have bragt Chili ind i mit liv. (Undskyld I - du ved hvad jeg mener) Det er fandeme tarveligt gjort - sådan set i bakspejlet. Hvad der er endnu mere tarveligt er at jeg på lørdag, skal aflevere Chili hos hendes nye familie - ja ja, lige nu er det underordnet at jeg selv har sagt ja og forlangt at jeg skulle med, men helt ærligt. Det er jo ikke særlig gennemtænkt vel. Så skal jeg stå der. Sige farvel til hunden der kom og tog en kæmpe bid af mit hjerte for nogle år siden. Vores hund, min hund! Hende der æder kattelorte i smug, hader at blive pustet på ørerne, går fuldstændig i åndssvag-mode når hun har været i bad. Hende der er beskyttende hvis hun kan se man har det dårligt, hende der er god som dagen er lang - og hende der bare er en helt igennem fantastisk hund. Hende skal jeg kigge på, sige 'vi ses senere' og så bare gå fra...

Der findes ikke bandeord nok i denne verden, til at beskrive mit humør lige nu. Det er fandeme (pardon my french) lige fra den ene yderlighed til den anden. Total godt humør, fordi der endelig er kommet penge på kontoen og styr på økonomien. Glad fordi Aslan, min skønne dreng, fylder 5 år. Og så lige helt nede i kulkælderen og vende, bare fordi jeg fik et opkald om at det hele sker på lørdag. Jeg er et følsomt menneske, og havde helt sikkert reageret på det, under alle omstændigheder. Men at jeg lige nu også er ramt af en hormonbombe uden lige og at mine følelser sidder længere ude, end uden på tøjet - det hjælper altså ikke! 

Faktisk er det så vildt, det med humøret, at jeg ikke engang har lyst til at skulle op og shoppe en masse tøj, som jeg har ventet på at kunne gøre længe. Hvad sker der lige for det?! Ingen shoppelyst!
Jeg har allermest bare lyst til at smide mig på sofaen, og putte med Chili, lige indtil sidste sekund på lørdag, hvor vi ikke kan trække den længere.




Ingen kommentarer:

Send en kommentar