Meet Nellie

Det er jo i dag, det er fredag d. 13. - så i skal da have lidt uhygge...

Mød 'Nellie' !

Okay, billedet er faktisk ikke nær så skræmmende, som 'det' i den virkelige verden. Nellie kom til verden 1. januar. Hun startede ud med at vise sig som små hævelser her og der, og jeg tænkte at det nok bare var den tunge nytårs-makeup, der gjorde udslaget. Dog forsatte hævelserne og de røde plamager blev større, flere og ekstremt kløende. Som dagene er gået, er hun bare blevet værre og værre. Søndag kunne jeg ikke klare varmen fra udslættet mere, så Larsen ringede til vagtlægen for mig. Der blev lagt nogle tabletter til mig på apoteket, som skulle lindre og i sidste ende, få Nellie til at forsvinde. Tabletterne blev taget, med troen på at de ville virke - det gjorde de ikke. Onsdag aften tog jeg fat i Nellie, og vi kom heldigvis længere end en telefonsamtale denne gang, og kunne blive tilset af vagtlægen. "Ja, det er i hvert fald nældefeber. Jeg kan dog ikke gøre noget for dig, da de tabletter du allerede får, er de stærkeste vi har - få din egen læge til at henvise dig til et allergicenter, så du kan finde ud af hvad det skyldtes." Ehm... jamen tak. Og hvad skal jeg så stille op med Nellie, tænker jeg bare. Heldigvis havde jeg en tid hos lægen ang. noget andet i dag, så jeg tænkte at han da måtte kunne gøre et eller andet. Om ikke andet så for at lindre den smerte, som Nellie forsager mig. Min læge tog et kig på mig, og måbede... "Det var dog voldsomt, det der er ikke kun nældefeber" - var hans kommentar. Godt så! Tak! Jeg er nu sat i behandling med salve og tabletter, der begge indeholder binyrebarkhormon + en masse andre sager OG jeg er henvist til en hudspecialist, der skal hjælpe mig med at få styr på hvad besøget fra Nellie, kan skyldtes. Tror desværre det er makeup, men så må jeg jo bare lære at elske mig selv som jeg er... (CRAP!) - og så beder jeg til, hvem der nu end sidder deroppe, om at Nellie langsomt forsvinder hen over weekenden. 14 dage med et MEGA opsvulmet, rødt og kløende ansigt, kan tage modet fra selv den bedste. Især hvis man hver morgen vågner med så voldsom en hævelse omkring øjnene, at man stort set ikke kan se ud. De sidste par nætter har jeg sovet med åbent vindue, og sovet lige under det, af ren og skær frygt for at få det for varmt, og få Nellie til at vise sit grumme ansigt imens jeg sov. Jeg håber det snart er slut, for det er dælme for koldt!

Billedet viser ikke hvor slemt det egentligt er. Rødmen ses ikke rigtigt i ansigtet, men hævelsen er så voldsomt, at mit ansigt er helt stramt. Derfor får i heller intet smil, jeg kan nemlig ikke rigtigt, uden det gør nas.