Så lang tid er det allerede siden, vi herhjemme sagde farvel til min bedste ven. Ja, ja, det kan lyde ret "corny" i nogles øre, at kalde en 'forvokset rotte' med killer-blik og et jernbid, og som få turde komme i nærheden af, for sin bedste ven. Men det vælger jeg at tro på, at han var. Dum som jeg kan være, har jeg brugt noget af aftenen på at kigge på billeder og videoer af ham (og de andre selvfølgelig) - det trak lidt dybe åndedræt og tårer i øjenkrogene med sig. Han er savnet.
Hmm, trist :( Sender et kæmpe knus op til cokemusen (i håb om, at han ikke bider igen) :)
SvarSletKnus
Tror han opfører sig ordenligt der hvor han er nu :) - Men tak, Mulle.
SvarSletHan var nu en dejlig én, selvom han havde en tendens til at se ret ond ud, men han angreb mig kun to gange og jeg besøgte jer alligevel en del, så det er vel fair nok (L)
SvarSletDet må vi håbe den lille mus er (L)
Hvor ser han ellers skøn ud! Det er aldrig sjovt at miste - og jeg glæder mig absolut ikke til at en af mine tre 'rotter' skal herfra.
SvarSlet/ Christina
frkstubba.blogspot.com
Christina: Han VAR skøn! I mine øjne - og dem der så ham ofte nok. Alle andre var desværre bange for ham, fordi han i starten havde tendenser til at hægte sig fast i folk, og ikke slippe igen.
SvarSletGammelmanden/Coke er også den første jeg nogensinde har måtte sige farvel til, okay, det passer ikke helt, havde engang et marsvin for maaange år siden, men vil vove at påstå at jeg ikke var særlig knyttet til det. Det var SUPER hårdt, men samtidig en utrolig fredelig oplevelse at se ham sove ind. Og vide at han ikke skulle døjes med noget som helst mere.
Men kan godt forstå du ikke glæder dig.
//Lisa