23 november 2011

Bum bum bum...

Har netop puttet Larsen, godt ned under dynen inde i sengen, kysset ham på panden og sagt godnat - han er sløj. Okay, han er faktisk mere end sløj. Bleg og koldsvedende. Larsen kom hjem her til aften og i de få timer han har været hjemme, har han bare ligget og prustet og stønnet. Stakkels mand. Han har været i Forum i dag, og kokkereret sammen med dem fra hans hold. Han har så åbenbart spist noget (ret så dårligt) mad fra en buffet, de havde i Forum - som han ikke selv havde lavet. Nu er han ramt - hårdt ramt af hvad der mest af alt ligner en madforgiftning. 

Jeg har vendt fuldstændig rundt på dag og nat for tiden, så det er klart at jeg ikke er klar til at gå i seng endnu. Derfor sidder jeg i sofaen med min dyne, den bærbare, tv'et på TLC og Lady i min favn. Hun kommer tit op i sofaen, for at overgive sig til trætheden. Tager et kig på mig, jeg tager hende op til mig, og med ét krøller hun sig helt sammen og sover. Den er sikker, hver gang. Det er så hyggeligt.

Nu vil jeg overgive mig til tv'et og håbe på at trætheden overmander mig inden længe, så jeg kan komme af med den dårlige døgnrytme. Godnat folkens!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar