07 oktober 2011

From Cyprus with love

Jubiiii! Har i dag modtaget dette meget lyserøde girly girl'ede fødselsdagskort, det er kommet hele vejen fra Cypern, hvor en af mine kære veninder jo har bosat sig. Det varmede altså rigtig meget! Vi får ikke snakket så meget som vi egentligt havde lyst til, og som vi egentligt 'burde' - men kender i de der venskaber hvor alt bare forsætter hvor man slap sidst? Sådan et venskab vil jeg vove at påstå at vi har. Vi behøver ikke snakke sammen hver eneste dag, for stadig at kunne kalde os veninder. Selvom det absolut ville være sjovere at snakke med hende lidt oftere end vi har gjort på det sidste. Inden hun rejste, sagde jeg til hende at hun først og fremmest skulle nyde sin nye tilværelse i sit 'nye land' - pleje sit nye netværk, så kunne vi altid snakke. Jeg er jo hvor jeg altid har været - lige her. I efterårskolde Danmark. Både min veninde og jeg har haft travlt med arbejde i lang tid, og når man som mig, i disse dage, er ved at kaste op over hvor meget arbejde jeg egentligt har taget, så er det altså en ren fornøjelse at få et fint og farverigt fødselsdagskort ind ad døren. Thanks me luv!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar