08 marts 2011

Den allerførste gang #2

Som skrevet tidligere havde jeg første besøg hos psykologen i dag. Besøget gik helt fint, der var ikke så meget dybdegående snak denne gang, mere en opstart hvor hun lærte mig at kende, og fortalte om hvordan det kom til at foregå. Jeg skulle også tage en depressionstest, hvor resultatet mildest talt, kom bag på mig. Umiddelbart virker hun som den rette psykolog for mig, men det kan jeg nok først bedre sige med sikkerhed, efter nogle gange. Jeg har allerede fået aftalt tre tider mere, og jeg skal komme der en gang om ugen. Det skal nok blive godt for mig, det vælger jeg i hvert fald at tro på.

Tak for kommentarene på det første indlæg - og faktisk også en stor tak til en af mine fantastiske læsere, Sascha, som var den første der gjorde mig opmærksom på, at en psykolog ville være godt for mig.

Til slut, her i mit sentimentale hjørne, vil jeg bare prise mig lykkelig over at have så fantastisk en kæreste, skønne veninder og en dejlig familie, der alle er der for mig.

3 kommentarer:

  1. Hvor er det godt at høre at det gik godt.
    Kan love dig 2 ting.
    1.Det kan/vil blive møg hårdt. Havde det altid som om jeg var blevet sprættet op, rodet helt til og lukket sammen igen, hver gang jeg havde været til psykolog.

    2. Men det er det hele så meget værd i sidste ende. Den forståelse en psykolog kan give en, for de mekanismer der roder rundt inde i en, er guld værd.

    Og det er dig der er fantastisk:-) Fantastisk modig for at have taget skridtet. For det er sgu skræmmende at se sine dæmoner i øjnene.

    You GO GIRL! ;-)

    SvarSlet
  2. Dejligt at høre at det gik godt.

    SvarSlet
  3. Tak for kommentarerne :)

    - Jeg gruer lidt for hvad de kommende uger vil bringe, men jeg må tage det i stiv arm - og lige netop se dæmonerne i øjnene.

    SvarSlet