27 december 2010

Mandags-opdatering.

Så nåede vi igen mandag. Julen er et overstået kapitel, næste og sidste kapitel i bogen om 2010 hedder nytår. Noget jeg personligt ser meget frem til i år. Jeg nåede aldrig helt at komme rigtigt i julehumør, jeg vil prøve at gøre det bedre næste år. Juleaften var dog ren og skær hygge i godt selskab med familien. God mad, godt humør og gaver. Herhjemme blev vi begavet med en hulens masse gavekort, en ting vi havde ønsket os, så det kunne ikke være bedre. Personligt fik jeg en cd med Nelly Furtado af min bror, og de sødeste 'æggebægre' + neglelak og makeup af kæresten. Kæresten fik Claus Meyers kogebog ALMANAK og en lille universal-kniv af mig i år, og jeg tror det faldt i rigtig god jord.
Dagen i dag har været hverdag for mig, imens kæresten har kunne nyde at han har ferie hele ugen. Jeg er tilbage i min aktivering, jeg afsluttede min sidste mulige praktik d. 21. og medmindre der falder et job ned til mig fra himlen, så skal jeg starte det nye år med at sidde i aktiveringen indtil engang i marts. Da jeg fik fri mødtes jeg med kæresten, og vi fik oset igennem oppe i byen. Vi fik taget hul på nogle af vores gavekort og fik købt et flot Trip Trap Skærebræt og en plastik-dims der gør at kæresten kan få slebet sine knive rigtigt. Derudover fik vi købt nogle lange shotglas, som skal bruges til servering af tomat-vand nytårsaften. Mere om det en af dagene. Lige nu sidder jeg og drømmer om et par ting jeg godt kunne tænke mig, for nogle af gavekortene. Lysestager og vaser fra Kählers... og mange af deres andre lækre ting. Man har vel lov at drømme.

Lysestagerne her ville pryde mit hjem.

Det samme tror jeg at vasen her ville.

Skønne æggebægre, med egen ske og mulighed for at putte salt i kasketten. Jeg ejer nu en grøn og lyserød.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar