Tommelfinger-trilning.

Er der mon en rekord for at have trillet tommelfingre flest gange på tid?

Jeg sidder på min pind i aktiveringen. Jeg går tidligt i dag, da jeg skal til samtale om en evt. praktikplads. Heldigvis. Fingers crossed. Jeg er nødt til at komme lidt væk fra det her med at sidde på bagdelen 5 timer dagligt. I dag har intet virket, hverken computer eller netværket. Så jeg har siddet og kigget rundt, redigeret lidt billeder og ellers måtte kigge efter job på iPhonen.
Synes ikke liiige det er det fedeste at skulle gøre 'en dags arbejde' på iPhonen. Men det er da gjort. Jeg skal ud og snakke med en dyrlæge lidt uden for byen, for at høre om han vil have mig i arbejdspraktik i sin klinik. Forhåbentligt i alle fire uger, som er det længste man kan få, når man sådan er i aktivering.

Vidste i godt at aktivering er allersidste udvej, og KUN for dem der ikke gider gøre noget for at komme i job - i ved, dem der dovner den derhjemme?
Det vidste jeg ikke, men det var hvad en sød sagsbehandler fortalte min kære veninde. Min skønne veninde går hjemme for tiden og i fredags var jeg med hende på kommunen til samtale. Snakken gik på hvad der skulle ske med min veninde, og da hun selv spurgte ind til aktivering, fik hun det svar. At det var sidste udvej og for 'dumme' folk. FEDT! Jeg blev så sendt i aktivering, ikke engang efter 14 dages ledighed. Det er ufatteligt så stor en forskel der er på kommunerne landet over. Min veninde kan komme ud i noget arbejdsprøvning-noget på et sted efter eget ønske. Og hun kan i realiteten gå hjemme til engang i december, før hun skal sendes ud i noget arbejde. Ikke at hun har tænkt sig at gå hjemme i al den tid, men der skulle nok være nogle der ville udnytte sådan en situation. - og så tænker man på mig og min kommune. Jeg blev sat i aktivering med det vuns, og er tvunget til at sidde på min flade 5 dage om ugen i 5 timer og søge alt hvad der kan søges.
Også selvom jeg ikke opfylder kravene. En verden til forskel, siger jeg bare!
Jeg er glad for at min kære veninde ikke skal udsættes for det samme som mig. Fy da føj!
Det var dagens sure opstød. Jeg håber jeg charmerer til samtalen senere.

- Lisa (som har meget små øjne, efter at have gloet på en alt for lille skærm idag)