12 september 2010

Sygebesøg

Aslan er allerede i bedring. Han halter ikke mere, men er dog lidt stiv i venstre bagben endnu. Han er allerede lidt træt af at være lukket inde i transportkassen, så det bliver nogle lange dage. Især når han bare ligger og kigger ud - det gør lidt ondt i hjertet, men det er jo for hans eget bedste. Vi har dog haft kontakt med vagtdyrlægen igen i dag, bare lige for at høre om det ville være for tidligt at prøve at lukke ham ud i dag. Det mente han at det var, og vi for vores egen skyld i hvert fald skulle vente til imorgen. Inde i mit hoved er der en stemme der siger at, det er altså synd, når han allerede er så frisk at han så skal være i den kasse - samtidig er der en anden stemme, en lidt mere overbevisende stemme, der fortæller mig at han skal altså bare være i den kasse i de 5 dage vi havde fået råd om. Jeg ville ALDRIG tilgive mig selv, hvis han blev lukket ud 'før tid' - og han måske ikke var så meget på benene som vi troede - så det hele blev værre. Derfor er jeg ikke helt tryg ved Kommende husbonds snak om at lade ham rende lidt rundt i morgen. - men det må vi se på imorgen. Den lille basse har haft sygebesøg af hele flokken i dag. Det var simpelthen SÅ godt, og jeg nåede heldigvis at få et enkelt billede af det. Tøserne og Gammelmanden valgte nemlig - alle sammen - at joine Aslan i kassen, og putte igennem med ham.
Tøserne smuttede dog efter noget tid - men drengene har puttet hele dagen. Man er vel de bedsteste venner der findes. Gammelmanden brugte også det meste af dagen i går på at rende forvirret rundt og lede efter Aslan - og være meget uforstående overfor, hvorfor han ikke måtte tumle og putte med ham. Og når det ikke kun lade sig gøre - så søger man da bare en masse opmærksomhed. Så vi havde en rigtig 'drengedag' i går. Aftenen er brugt på at slappe heeelt af, med Aslan i kassen, ved min side. Jeg er målløs over hvor hurtigt den her weekend er gået. Jeg må indrømme at jeg godt kunne bruge en ekstra fridag. Imorgen starter jeg i aktivering - og den første uge her, skal jeg være på Højby dyreklinik. Jeg glæder mig utrolig meget til at se, om det virkelig er noget for mig - ingen tvivl om det. Men kunne virkelig også godt bruge en ekstra fridag ovenpå de dage her. - og så er jeg jo ikke meget for at forlade Aslan alene hjemme. Jeg må bare minde mig selv om at han jo er i bedring og at han er i transportkassen, så han kan ikke falde ned og komme til skade. Åh, alle de bekymringer. Dem husker man ikke lige på, kan komme, når man anskaffer sig dyr. Hvor jeg dog elsker mig lille flok. Nu må jeg hellere lukke ned for i dag, og gøre klar til at kravle ind under dynen - for jeg er faktisk træt - og i morgen er der jo alarm på.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar