Sikke en dag. Det her bliver lige det eneste i hører fra mig i dag - og i en forholdsvis kort version. Min lørdag er simpelthen forsvundet! Dagen er nemlig gået med bekymringer og et besøg hos vagtdyrlægen. Aslan vores 'baby' har nemlig slet ikke været sig selv i dag. Bagbenene fungerede slet ikke, da han og de tre andre tosser skulle lukkes ud af buret og det resulterede i et besøg på Årslev Dyreklinik. Der blev han undersøgt i hoved og bagdel - bogstaveligt talt. Aslan har fået et nervetryk på ryggen, som påvirker hans venstre bagben. Han fik et skud binyrebarkhormon og nogle tabletter med hjem, som han skal have de næste mange dage. Han må ingenting, så derfor skal han bo i en transportkasse de næste 5 dage. Så nu har vi fået sat kassen op til ham, med de ting han skal bruge. Umiddelbart går det allerede bedre. Han har da kunne støtte på benene. Vi håber at det bliver bedre. Skulle det gå den anden vej og han bliver lam i begge bagben er der desværre kun en udvej. Og det håber vi virkelig ikke sker. Men som sagt ser det allerede bedre ud. Men sikke en dag!
Her er bassen lige blevet installeret i sin 'syge-bolig' - han faldt omkuld med det samme. Han har faktisk bare ligget hele dagen og sovet meget tungt. Både inden og efter dyrlægebesøg. Det er helt uvant for os. Men han må have brug for det. Vi håber og krydser alt hvad der krydses kan for at det kun går fremad nu. Jeg har personligt lavet en aftale med ham om at det er for tidligt at rejse nu. Den har han bare at overholde.
Det var alt fra mig. Nu vil Kommende husbond og jeg indtage sofaen med en god film - vores aftalte hyggedag blev jo pludselig afbrudt.
Forsat god weekend til alle jer der læser med.
- Lisa (som er gået helt kold, efter en temmelig følelsesladet dag)
Åh nej! Rigtig god bedring med ham! Hold os gerne opdaterede.
SvarSletTak for det. Han er heldigvis allerede i bedring.
SvarSlet