20 august 2010

En rigtig tøsedag.

Dagen i dag har budt på:

Hundeskov med en masse skønne hunde, mødet med en corgi (vores fremtidige hund ♥) og en fox terrier på 19 år. (Wauw!)

Snak, snak, snak.

Osetur i city, hvor jeg intet fik købt, veninden derimod fik et par poser med hjem, med det pæneste tøj og en lækker neglelak.

Snak, snak, fnidre.

Frokost, med kolde kartofler der hurtigt blev udskiftet til meget varme kartofler, men så var burgeren blevet kold. Eftersom vi var meget sultne, opgav vi at blive 'det meget klagende selskab'.
Snak, snak, brok.

Synet af endnu en corgi, denne gang en lille hvalp oppe i city. SÅ kær!

(Komme med alverdens søde udtryk omkring den lille hvalp, og glæden over at have set to corgier på én dag)
En vældig irriterende mand der garanteret kunne sige "Var det noget med en flyer for det radikale venstre?" 30 gange i minuttet.

Snak, brok, brok.
Et kig på blomsterfestivalen her i byen, hvor temaet i år, vidst nok er Kina. Og en stor forsamling af mennesker, der var meget begejstrede for at der kunne komme røg ud af (blomster-)dragens mund.

snak, snak, grine.

En tur i favorit nøddebiksen, for at købe en god portion tørrede jordbær og tørrede kiwi. Mmmm. (og tørrede æbler med chokolade, til Kommende husbond)

Klage over ondt i henholdsvis fod (mig) og knæ (veninden), for efterfølgende at halte op mod bilen.

Komme hjem til Kommende husbond efter en skøn dag, crashe fuldstændigt og få sig en dejlig lur.

ZzzZZzzZZzzz

Vågne til tonerne fra SATC, fordi telefonen ringer. Være helt rundt på gulvet og beslutte sig for at tage et dejligt varmt bad.

Få varmen og lukke af for alt.

Gøre klar til en aften foran kuk-kassen, med mine trofaste venner. (Dynen, internettet, fjernbetjeningen, og mine søde sager fra nøddebiksen.)

... og her sidder jeg så endnu.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar