Søde rare farmor.

Dagen idag, har stået på en sviptur til Svendborg, og et besøg hos farmor, som desværre har skiftet sin lejlighed ud, med en dobbelt-stue på Svendborg Sygehus. Hun fik, som skrevet tidligere, 2 hjerneblødninger og er blevet lam i højre side. Jeg var faktisk rigtig nervøs og lidt utilpas op til besøget, ikke noget voldsomt, men maven vendte sig da et par gange. Grunden, tror jeg har været, at nu skulle jeg ind og se min farmor være hæmmet. 'Normalt' (hvis det er det rigtige ord at bruge) så er hun jo en super frisk, pæn og nydelig dame på 80 år, der altid har klaret sig selv. Nu er hun hæmmet, i den form af at hun er lam i den ene side - og hun har svært ved at udtale visse ord, og mister ind imellem overblikket over, hvad hun er i gang med at fortælle. Planen var at jeg skulle derind med mine forældre, men da vi kom derop, stod der et stort skilt på døren, hvor der stod ISOLATION. Første tanke var at farmor var blevet rykket, dernæst fandt vi ud af at hun stadig lå derinde. Vi gik op til kontoret for at få info omkring farmor, og fik at vide at det var hende der lå og var rigtig dårlig med omgangssyge. (!!!) - Vi blev 'heldigvis' fejlinformeret, det var ikke farmor, men hende hun lå på stue med. Mine forældre besluttede at jeg kunne gå derind alene, så vi ikke alle skulle have rumdragter osv. på, for at komme derind - og så vil de besøge hende imorgen. Så jeg var derinde alene. Droppede dog rumdragt og maske, da jeg ikke ville skræmme livet af farmor. Det fik jeg lov til, så længede jeg 'sprittede' mig af og forlod sygehuset LIGE efter besøget. Og det gjorde jeg jo. HADER sygehuse, så skulle under ingen omstændigheder være der længere end besøget varede. Det var rigtig dejligt at se farmor, hun sad i en kørestol og sad bare og kiggede ud af vinduet. Hun blev glad for at se mig og vi fik os en god lang snak om alt muligt. Jeg havde en buket gule roser med til hende, og et par bananer, som hun havde længdes efter dagen før. Så hun fik en banan med det samme, og lidt at drikke. Hun var faktisk rigtig relevant idag, havde et par gange hvor hun simpelthen ikke kunne komme i tanke om, hvad hun ville fortælle, men det var det. Hun fortalte at hun stille og roligt, var startet på genoptræning - og at det var hun glad for. For når man sidder fra morgen til aften, så kan man godt blive lidt øm bag til, som hun siger. Jeg er rigtig glad for at jeg besøgte hende idag. Og håber for hende, at hun snart kan 'flytte ud' af hospitals-sengen. Men som vi også blev enige om idag, så tager ting tid, men det skal nok lykkedes!