19 juni 2010

Navngivningsfest + Dagens hipstamatic

I dag har vi fejret denne lille skønhed, ved hendes navngivningsfest. Milika, er navnet, men det vidste vi nu godt ;) Det har været en helt igennem fantastisk dag, med snak, spil, leg og ren og skær hygge. Og en masse god mad, ej at forglemme! Menuen stod på en buffet, hvor vi som gæster selv havde lidt forskelligt med, til alles fornøjelse. Der var rigtig meget og rigtig god mad. Desserten var nogle LÆKRE og flotte kager, (som jeg desværre ikke fik billeder af) - kransekage, guldkarameller, jordbær og en masse andet guf, var der også. Milikas fest-tema var mariehøns, så der var pyntet med mariehøns alle mulige steder. Rigtig fint og hyggeligt. Der var også stillet et lærred op, som vi gæster skulle male lidt på, så det blev til et fint maleri, til Milika.
Det har været en rigtig dejlig og hyggelig dag, vi startede kl. 11 og var først hjemme, her for en lille time siden. Nu er jeg også træt, dejlig naturlig træt. Imorgen har jeg taget en ekstra vagt, men heldigvis kun en kort en af slagsen. Derefter har jeg fri mandag-tirsdag, og de dage skal bare NYDES i fulde drag, inden den igen står på arbejde i mange dage. Der var rig mulighed for at få leget lidt med Hipstamatic idag, her kommer et uddrag fra dagens billeder.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar