... Men nej. Ak, ja. Dagen skulle jo nok komme.
Kommende husbond havde lukket vores kære små ud af buret, og da han skulle en hurtig tur op at handle, tænkte han, at han ikke behøvede lukke dem inde for den lille stund. Normalt, laver de heller ikke den helt store ballade, de sover jo for det meste bare, rundt omkring i deres gemmesteder. Der var bare en lille ting, som Kommende husbond ikke lige havde taget højde for. Og det var jo at jeg, for et par dage siden, havde vovet mig ud i at anskaffe blomster til hjemmet. Da han kom hjem, var det dette syn der mødte ham i stuen...
Kommende husbond havde lukket vores kære små ud af buret, og da han skulle en hurtig tur op at handle, tænkte han, at han ikke behøvede lukke dem inde for den lille stund. Normalt, laver de heller ikke den helt store ballade, de sover jo for det meste bare, rundt omkring i deres gemmesteder. Der var bare en lille ting, som Kommende husbond ikke lige havde taget højde for. Og det var jo at jeg, for et par dage siden, havde vovet mig ud i at anskaffe blomster til hjemmet. Da han kom hjem, var det dette syn der mødte ham i stuen...
Jord, jord, og en tom vindueskarm...
... Og atter jord på gulvtæppet, sammen med en ødelagt blomst og noget køkkenrulle, der også har været sjovt at tosse rundt i.
Sikke en FEST de må have haft, de kære små. Kommende husbond fortalte, at de alle 4 havde stået inde i stuen, med jord på deres små kreative poter og kigget op på ham. Altså altså. Kære lille blomst, jeg håber du havde et godt liv, de to dage du fik lov til at være her. Det var bestemt ikke min mening at tage livet af dig så hurtigt.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar